Kørestolsbasket, foto: Brian Rasmussen
Boldhallen danner ramme om mange slags aktiviteter både på skift - og ofte også på samme tid. Indretning og dimensionering af boldhaller skal derfor være gennemtænkt i forhold til brugernes forskellige behov for banestørrelse, depotrum mm. En multihal, der kan tilpasses de skiftende behov, kan være den rigtige løsning, men også indarbejdning af mindre rum og haller som supplement til den store hal, gør det samlede anlæg mere anvendeligt og fleksibelt. Skal hallen ud over sportslige aktiviteter også kunne huse kulturelle begivenheder, er der yderligere hensyn, man bør tage i forhold til for eksempel opdeling, belysning, lydforhold og tilskuerpladser.
For idrætsudøvere med nedsat funktion er det nødvendigt, at boldhallen har en god og logisk sammenhæng mellem anlæggets mellemzoner som omklædningsrum/toilet og opholdsrum og selve boldhallen. Det er afgørende, at der er kort og tilgængelig vej fra ankomstområdet til omklædningsfaciliteter og opholdsområder og videre ind til selve hallen. Selve halområdet bør derfor være placeret i samme niveau som vigtige funktioner såsom indgang, omklædning og toilet. Yderligere funktioner kan placeres på andre etager, men bør have god adgang med ramper evt. suppleret af elevator. Elevatorer er gode til områder, der ikke benyttes af mange på én gang, og for mange af aktiviteterne i en boldhal gælder det, at det er holdsport med mange samtidige brugere, som derfor vil skulle bruge meget ventetid ved en enkelt lille elevator. Er det en nødvendighed, at man skal bevæge sig på flere etager, bør man sørge for store elevatorer og nok af dem i forhold til anlæggets kapacitet. Skiltning på gangene og et oversigtskort ved indgangen letter orienteringen for alle. Af hensyn til brugere med synshandicap eller læsevanskeligheder skal skilte og kort være udstyret med symboler/piktogrammer og med taktil markering. Ledelinjer og taktil markering letter også orienteringen for synshæmmede. Læs mere i Skiltning og Kort og i Materialer, Belægninger og Ledelinjer i Mellemzoner.
Kørestolsrugby spilles på en bane svarende til en basketballbane, foto: Preben B. Søborg
En almindelig standardhal på 24x44 meter er ofte udgangspunktet for opbygningen af en boldhal - men ingen decideret handicapidræt har brug for en standardhals størrelse - de fleste handicapidrætter bruger areal svarende til en basket- eller volleybane. Det er derfor mest hensigtsmæssigt at kunne tilbyde flere mindre rum og haller med forskellige størrelser og former inden for samme halkompleks. (Læs evt. mere under gymnastik- og dansesal). Til bordtennis og showdown kan man eksempelvis bruge et mindre rum, til goalball skal rummet helst ikke være for stort og højloftet. Side-lokaler, som anvendes til fx el-hockey, kan på andre tider bruges til dans, træning eller anden aktivitet - fleksibilitet er her kodeordet. Skal man udforme et halkompleks, bør man derfor undersøge de lokale behov og overveje, hvilke aktiviteter der vil komme til at bruge hallen. Man kan finde flere informationer om banestørrelser under Mål på idrætsbaner, DHIF's regelbog samt hos de internationale idrætsforbund (se links i højre spalte).
I forhold til banens afgrænsning bør man indarbejde rigeligt med plads omkring selve banens område. Ofte er afstanden mellem banen og væg eller tribune kun 2 meter, hvilket er meget lidt for eksempelvis kørestolsbrugere, især hvis der også skal være plads til tilskuere eller dommerborde her. Ud over opholdsrum og tilskuerpladser bør også depotrum og område til eventuel personløfter være medtænkt i forbindelse med udlægning af hallens samlede areal, da det ofte kan være svært at bygge direkte til hallen på et senere tidspunkt. Læs mere under Depot på denne side.
Et sportsparketgulv kan bruges til mange aktiviteter - med og uden kørestol
Gulvbelægningen skal passe til mange forskellige aktiviteter og behov. Generelt bør gulvet i boldhallen sænke faldrisikoen, være faldabsorberende og skåne kroppens led. Gulv der anvendes til kørestolsaktiviteter bør ikke være for eftergivende, da det øger modstanden og sænker spillets hastighed samt belaster udøvernes arme og skuldre unødigt.
Ved f.eks. kørestolsbasket og kørestolsrugby skal gulvbelægningen give så lidt modstand som muligt, men stadig have en rimelig stødabsorberende effekt.
Sportsgulvet kan opbygges på forskellige måder med varierende lag af for eksempel træ, vinyl eller linoleum på grundlag af enten beton eller træ. Lakerede, fjedrende trægulve som for eksempel et sportsparketgulv (bøgeparket) er velegnet til de fleste handicapidrætter – det er fladeelastisk, har en god elasticitet og er stødabsorberende og rimelig multianvendeligt.
Det er trinlydsgengivende – hvilket er godt for hørehæmmede brugere - og giver en god luftlydsdæmpning. Holdbarheden er afhængig af regelmæssig lakering og vedligeholdelse. Alternativt kan bruges en anden gulvform, der har de samme egenskaber. Gulvet bør ikke være for lyst i farven– man bør sikre en vis kontrast til de - for det meste - hvide bolde. Man bør også undgå stærkt genskin, hvilket for eksempel kan undgås med en mat lakering. Følbart og synligt skift i gulvbelægningen i yderkanten kan fortælle synshandicappede, hvor banens gulv stopper. Det kan samtidig signalere, hvor man må have udendørs sko på, og hvor man bør have indendørs hal-sko på.
Banemarkering bruges som orientering, foto: Brian Rasmussen
Vælger man at udstyre gulvet med fast banemarkering, bør man så vidt muligt vælge de farver, der anbefales i forbindelse med den givne idræts krav. Læs mere under Mål på idrætsbaner og DHIF'S regelbog (links i højre spalte). Markeringens farve bør være en kontrastfarve i forhold til selve gulvet og de øvrige markeringer. Mange faste markeringer kan virke forvirrende i stedet for at være en hjælp. Man bør derfor overveje, hvor mange banetyper, man optegner fast. For nogle baner kan det være tilstrækkeligt med nogle få faste optegninger suppleret med markeringspunkter. Ekstra baner kan så markeres med tape, når der skulle være brug for det. Her kan nævnes, at det med fordel kan være cirklerne eller dele af banens cirkler, der kan tegnes op, da de er svære at markere med tape. Nye tekniske tiltag som for eksempel markering af baner via lys som kan tændes og slukkes kunne desuden være en mulighed.
Der er krav til, at depotrum skal passe til hallens samlede areal. Omfanget er dog ofte alt for småt. Hvis boldhallen skal lægge gulv til handicapidræt, som ofte involverer ekstra udstyr, skal der beregnes ekstra depotplads. Især i forbindelse med kørestolsaktiviteter med specielle el-kørestole eller sportskørestole. Elhockey er f.eks. karakteriseret ved, at der skal opmagasineres op til 30 stole og pladskrævende batterier til stolene. Dertil kræves adgang til el, da batterierne oplades, når stolene ikke er i brug. Dette kræver stærke kraftstik (som man også bruger til scene/musik). Desuden skal der være plads til net, bander, specielle bolde (for eksempel kørestolsfodbold) samt idrætsudøvernes hverdags-kørestole, som ikke er i brug under aktiviteten. Rullebrætter, seler, puder og lignende udstyr skal også have plads. Til en almindelig multianvendelig hal bør man derfor regne med behov for cirka 100 m2 ekstra depotplads – bare til handicapidrætten.
Depotrum bør placeres i direkte sammenhæng med boldhallen for at undgå for meget transport af tungt udstyr. Det er derfor nødvendigt at indarbejde tilstrækkeligt depotplads fra starten eller tænke på mulighed for udbygning.
Der bør være god adgang til depotrum – også for kørestolsbrugere. Elektrisk skydedør eller en port til depotet kan være en løsning. Man bør sikre, at døråbninger er brede nok til, at man kan passere med brede sportskørestole (0,95 m).
Elhockeystole er tunge og fylder en del. Derfor kan det være smart at installere en lift i depotrummet. Opladerne til stolene fylder også og skal have plads i depotet
Redskaber skal placeres, så de kan nås. Eksempelvis el-hockey-stole er specialindstillede - så det er ikke lige meget, hvilken stol man får fat på. Man bør derfor vælge et opbevaringssystem, som giver let adgang til alle stole der er i brug.
Man skal i sammenhæng med indretning af depot og hal også huske at indarbejde områder til skift af kørestole tæt på depotrummet og eventuelt en personløfter, som bruges til at få personer fra kørestol over i sportskørestol eller specialstol.
En løsning kan være at have et særskilt rum til disposition på ca. 100 m2, hvor der er monteret loftslift. Dette rum (eller mindre hal) kan på andre tidspunkter bruges til andre idrætsaktiviteter, til træning, opvarming m.m.
Nogle kørestolsbrugere synes sportskørestole er lidt ubehagelige og undgår derfor at sidde i dem, når de ikke er aktive – derfor skal mulighed for omskiftning være tæt på hallen. Et værksted i depotet til at reparere udstyr, stole osv. bør ligeledes overvejes.
Elhockeybander er lave og tager tid at sætte op
Mange former for handicapidræt kræver baneafgrænsning med bander af forskellig højde og tyngde. Bander til for eksempel hal-hockey er ca. 1 m., mens bander til kørestolshockey er lave (10 cm). De kan være lavet af plastik eller træ. De fleste typer bander vil skulle sættes op inden hver træning og transporteres fra depotrum. Flytbare bander bør være lette at på- og afmontere og opbevares så tæt som muligt på banen. Således kan udøverne også selv være med til at køre banderne ud på banen. Tilskuerpladser kan udføres, så de indeholder opbevaringsrum helt tæt på selve banen, hvilket kan være meget fordelagtigt. Dette egner sig ikke til alle remedier, men kan bruges til bander, standere, mm. Depotrum kan i sagens natur tilbygges overalt langs hallens afgrænsninger og for eksempel være gemt bag skydedøre/porte. Læs mere om Opbevaring i Mellemzoner.
Opbevaring under tilskuerpladser kan være en supplerende opbevaringsmulighed
En god akustik fri for forstyrrende støj fra andre aktiviteter eller ventilation og installationer gør boldhallen til et rart sted at være for alle brugere. Selv et ur, der tikker højt kan være forstyrrende for udøverne. En god akustik kan sikres gennem lyddæmpende beklædning på loft og vægge. Især for idrætsaktiviteter som goalball er gode lydforhold altafgørende, og for idrætsudøvere med nedsat hørelse er gode højtaleranlæg med teleslynge en stor hjælp, ligesom gode informerende elektroniske tavler. Arbejdes der med åbne planer i halbyggeriet, er der en del akustiske hensyn at tage. Man må således forsøge at planlægge placeringen af støjende og støjfølsomme aktiviteter i forhold til hinanden. Læs mere om teleslyngeanlæg, lyd og akustik under Akustik og Lyd i Mellemzoner.
Væg - og loftsbeklædninger skal udover lyd- og støjdæmpning også tage hensyn til den visuelle baggrund, de danner. Til boldspil er det vigtigt, at væg- og loftsplader er ensartede uden alt for meget struktur. Det er anbefalelsesværdigt, at der er kontrast imellem farven på vægge og lofter og boldens farve.
Væg- og loftsflader bør sikre gode lys- og akustikforhold
Pudsede eller malede flader giver en god visuel baggrund for f.eks. boldspil. Træbeton, træbeklædninger, perforerede stålplader, akustisk tegl og andre lydabsorbenter er gode muligheder for materialevalg. I haller med betonvægge eller vægge beklædt med hårde plader, bør der evt. opsættes ekstra lyddæmpende felter for at sikre god akustik og supplere loftets lydabsorbering. Reliefvirkning og lydspredning er afgørende faktorer for materialevalg. Placeringen af for eksempel ovenlys vil kræve yderligere hensyn til loftets lydabsorbering og eventuelt kræve opsætning af lydregulering. Der bør ikke være alt for stærk farvemæssig kontrast mellem de forskellige vægge og loftsflader. Det letter den rumlige orientering, og man undgår kontrastblænding. Bløde og rolige farver letter den rumlige aflæsning og aflaster synssansen. Lyse overflader reflekterer lyset bedre, og man bør undgå skinnende og blanke overflader, der kan give uønskede reflekser. Læs mere under Farver i Mellemzoner.
Resultater og meddelelser skal tydeliggøres både visuelt og auditivt. Ved at have både højtaler og lystavle kan de fleste modtage oplysningerne. Et lysanlæg i omklædning og andre tilstødende arealer fortæller fx døve spillere, at kampen fortsætter.
Tekniske anlæg og tavler placeres så synshæmmede ikke støder ind i dem.
Et teleslyngeanlæg bør være en del af indretningen, så brugere med høreapparat kan høre, hvad der bliver sagt over højtaleren. Anlægget kan også bruges til musik, hvis hallen bruges til opvisning eller lignende.
Læs mere om lydforhold og lydanlæg under Akustik og Lyd i Mellemzoner.
Det er vigtigt, at eventuelle vinduer er placeret, så de giver et godt og ensartet lys, uden at der falder direkte sollys på gulvet. Dette gælder også ved anvendelse af ovenlys. Problemer med blændende sollys kan evt. afhjælpes med udvendige persienner, faste markiser eller indvendige gardiner samt ved hensigtsmæssig placering af vinduer (nordvendte for eksempel). Afskærmninger ved vinduer skal anbringes, så de ikke forstyrrer idrætsudøvelsen. Vinduer anbragt i gulvniveau kan give et fint udsyn for udøverne, men bør også kunne afskærmes og skal sikres mod bolde. Vinduer og gardiner bær være automatisk styrede. Er dette ikke tilfældet, skal betjeningen være i en højde, som alle kan nå. Læs mere under Installationer og Inventar i Mellemzoner.
El-belysningen skal ligesom dagslyset give en ensartet belysning. Lamper må ikke blænde idrætsudøverne og skal placeres i en højde, så de ikke befinder sig i spilleområdet. Lyset skal være jævnt over hele spilleområdet, men der bør være mulighed for at regulere styrken samt at tænde og slukke og mulighed for at regulere for forskellige sektioner individuelt, især hvis hallen bruges til forskellige formål. Belysningen bør altid kunne tændes ved dørene til omklædningszonen og andre indgangsdøre. Betjenes lysanlæg manuelt, skal kontakter være udformet og placeret i en højde, som alle kan nå. Læs mere under Installationer og Inventar og mellemzoner/Lys i mellemzonen. En mulighed kan for eksempel være sports-lysrørsarmaturer, der sektionsopdeles efter rummets funktioner. Ved valg af lyskilde bør man tænke på at høreapparater i forbindelse med teleslynger kan forstyrres af lysstofrørenes lyd. Læs mere under Akustik og Lyd i Mellemzoner.
Både visuelt og lydmæssigt kan det være en fordel at kunne opdele hallen, når der foregår flere aktiviteter på én gang. Det er vigtigt at skelne mellem dem, som ønskes anvendt som visuel adskillelse og dem, som forventes også at give en vise akustisk dæmpning.
Der findes følgende muligheder:
Hejsevæg til opdeling, foto: Lokale- og Anlægsfonden
En hal kan eksempelvis opdeles i to mindre haller med et tæppe eller en væg. Tæppet kan nedsænkes fra loftet eller trækkes ud fra siden som et gardin. Undgå skinner i gulvet, da kørestolshjul kan sidde fast i dem, og man kan falde over dem. Ønskes en vis grad af lydisolation, kan der anvendes hejsevægge, som kan udføres med en dobbeltdug af armeret plast. Lydtætte hejsevægge kan anbefales, hvis lyddæmpning prioriteres højt – de skal i så fald slutte helt tæt til omgivelserne. Mobile vægge og skærme kan sikre yderligere lyddæmpning. Handicapidræt foregår ofte i mindre grupper, derfor er mulighed for opdeling vigtigt, hvis ikke rumstørrelserne er passende.
Det er generelt en god idé at varmen i hallen kan justeres, da personer med bevægehandicap kan have brug for mere varme. Temperaturen i idrætshaller ligger ofte på ca. 18-19 grader, men der bør være mulighed for at sætte den op til 20-22 grader. Der skal sikres en jævn varmefordeling i hallen. Ventilationen (naturlig eller kunstig) skal sikre en god luftudskiftning og et godt indeklima.
Ekstra mulighed for opvarmning med håndvarmere kan desuden anvendes af personer, der er meget kuldefølsomme.
Både i forbindelse med den faste del af indretningen, samt i forbindelse med mobilt udstyr, bør man huske at tænke den lave aktivitetshøjde for f.eks. kørestolsbrugere ind. Net til volleyball og badminton bør være justerbare i højden, så de kan indstilles efter forskellige behov. Kurve til basket bør også kunne justeres i højden. Desuden er ophængning i loft mest hensigtsmæssigt, da banen således holdes så frit som muligt. Er kurvene alligevel placeret på flytbart stativ eller på stolpe i gulvet, bør disse være polstrede og være placeret uden for selve spillebanen. Stolper og stativer, bør af hensyn til personer med synshandicap markeres tydeligt - for eksempel ved tydelig kontrastfarve. Der må ikke være huller eller skarpe kanter, som man kan komme til skade på. Drejer det sig om opstilling af for eksempel bordtennisborde, må man påregne god plads mellem bordene, hvis de skal bruges af kørestolsbrugere – og man bør vælge borde uden tværstang mellem bordbenene i enderne, som kan være i vejen.
Som nævnt bliver nogle personer med bevægelseshandicap hurtigt afkølede imellem idrætsaktiviteterne, og det er derfor vigtigt at have et opholdsrum med god rumvarme tæt på hallen – gerne med visuel kontakt til hallen. Ekstra stikkontakter til ekstra el-varmere, hvis der individuelt skulle være behov for ekstra varme, kan være nødvendigt. Der skal fra opholdsrum være direkte adgang til hallen.
Opholdsrummet bør også give besøgende, hjælpere og forældre mulighed for at opholde sig her under idrætsaktiviteten. Læs mere under Opholdsrum i Mellemzoner.
Omklædning og toiletfaciliteter bør placeres tæt på selve hallen. Det er vigtigt, at huske brede døre til de områder omkring hallen, som man færdes i med sportskørestole (de har en bredde på ca. 0,95 m). Læs mere om Omklædning og Toiletter i Mellemzoner.
Har man ingen deciderede tilskuerpladser, men bruger man arealet uden for selve banen, bør dette have en tilpas størrelse, til at også personer med kørestol kan opholde sig her. Læs desuden mere om Tilskuerpladser i Mellemzoner.
Både som træner, som dommer, som halinspektør eller assistent, har man sin daglige gang i boldhallen. Boldhallen skal indrettes så den så vidt muligt kan tilbyde en velfungerende arbejdsplads for personer med funktionsnedsættelse. Det gælder både i forbindelse med teknikrum, personalerum, servicefaciliteter, café, køkken og mødelokaler. Læs mere under Arbejdsrum i Mellemzoner.