Arbejdsrum

Det er vigtigt, at bygningsejere, arkitektfirmaer, planlæggere osv. har øje for disse aspekter, når der bygges nyt, renoveres eller bygges til. Tages der hensyn til de ansattes arbejdsforhold, er der og kan der skabes mange jobmuligheder for mennesker med handicap: Som varmemestre, pedelmedhjælpere, gartnere, kantinepersonale, billetsælgere, kontorpersonale, idrætsinspektører, haldirektører, PR-medarbejdere - kort sagt inden for alle de jobfunktioner, der kan forekomme i forbindelse med et idrætsanlæg.

Sportsanlæg bør derfor indrettes, så et godt arbejdsmiljø sikres, og personer med funktionsnedsættelse kan udføre deres arbejde. Tilgængelighed skal således sikres både i de rum, som bruges af idrætsudøvere og publikum og også områder ”bag kulissen”, såsom køkken, teknikrum og lignende. Er der tænkt på tilgængelighed hele vejen igennem, har ansatte, som har eller får en funktionsnedsættelse, mulighed for at have et arbejdsliv på lige fod med andre.

Køkken

Køkkener i forbindelse med idrætsanlæg kan være af meget forskellig karakter – fra store industrikøkkener i større komplekser til tekøkkenet i klublokalet. Køkkenet kan altså både være en større arbejdsplads, men i nogle tilfælde også et serviceområde, som brugerne selv betjener. Derfor kan der være mange forskellige krav, som man bør tage hensyn til.

Her ses et køkkenbord, hvor kørestole har plads, foto: SBI

Overordnet set, bør køkkenet kunne tilpasses til forskellige brugerbehov – det er sjældent kun én person, der bruger køkkenet. Det bør være muligt at bruge køkkenet både fra siddende og stående position. For at kørestolsbrugere kan bruge køkken skal der være god plads til, at man kan manøvrere rundt i kørestol. Et vendeareal på 1,5x1,5 meter er minimum i den forbindelse. Der bør være fri plads under køkkenbordet ved arbejdspladser (vask, kogeplader og tilberedelsesområde). Man bør ved dimensioneringen også vurdere, om køkkenet vil blive brugt af flere kørestolsbrugere på én gang, da der så vil være brug for yderligere plads.

Man bør så vidt muligt indarbejde varierende arbejdshøjder. En passende bordhøjde for kørestolsbrugere er 0,75-0,8 m, mens en god højde for stående personer er 0,9 m. En bordhøjde, der kan reguleres automatisk er en anden mulighed. Overskabe som skal kunne nås af kørestolsbrugere, bør placeres lavt eller være til at sænke automatisk.

Et L- eller U-formet køkken fungerer normalt bedst for både kørestolsbrugere og personer med synshandicap, da man ikke behøver vende så meget frem og tilbage som ved et to-sidet køkken. Låger på overskabe bør ved åbning ikke rage ud over bordkanten af hensyn til synshæmmede, man kan i dag få f.eks. lift-up låger. Underskabe kan med fordel erstattes af skuffer, som er lette at betjene for alle, især kørestolsbrugere og gangbesværede.

Brug af kontrastfarver i indretningen kan desuden hjælpe synshæmmede brugere. Materialer og farver på f.eks. bordplade og andre overflader bør være matte og ikke-blændende. Lys bør kunne reguleres efter behov og ikke blænde.

Gulvet bør være jævnt, skridhæmmende, ikke alt for hårdt og egnet til kørestole.
Greb og kontakter bør placeres hensigtsmæssigt, og det bør være tydeligt, om de er tændte eller slukkede. Læs mere under Installationer og inventar.

Andre arbejdsrum

Andre arbejdsrum, der skal være tilgængelige, er for eksempel teknikrum, rum til rengøringsudstyr, lager og værksteder. Man bør placere disse rum, så de er tilgængelige for alle – også kørestolsbrugere. Det betyder i praksis, at rum, der ligger på andre etager end stueetagen, bør være serviceret ved elevator eller rampe. Ofte er for eksempel teknikrum placeret i kælderen uden anden adgang end en trappe – dette kan være et problem, hvis en ansat med bevægelseshandicap skal kunne komme ned til rummet. Lagerrum bør indrettes så tilgængeligt som muligt i forhold til betjeningshøjde og orienteringsmuligheder. Her kan ledelinjer være en fordel.

I værksteder bør borde kunne bruges af kørestolsbrugere og værktøj placeres hensigtsmæssigt.

Desuden gælder de samme behov for gode adgangsforhold, orientering, belysning osv. som beskrives i Mellemzonens andre afsnit.

Kontorlokaler

I forbindelse med tilgængelig indretning af kontorlokaler bør man ved indretning tage hensyn til, at en medarbejder, der er kørestolsbruger, kan komme rundt. Et areal på min. 1,5x1,5 meter foran arbejdsbordet bør derfor friholdes. Hylder, reoler og skabe bør også indrettes, så de kan betjenes af kørestolsbruger og også er hensigtsmæssig udformet i forhold til synshandicappede brugere.

Gulvbelægningen bør sikre god akustik og samtidig være egnet til kørestole. Brug af ledelinjer eller anden taktil markering af gangarealer kan lette vejvisningen for synshandicappede, især i større, åbne rum med spredt møblering.