Idrætsrum for alle er en inspirationsguide og et konkret værktøj til bygherrer, arkitekter og andre, der skal planlægge, bygge eller renovere idrætsanlæg i Danmark. Det er en guide i, hvordan idrætsanlæg indrettes, så alle brugere har lige adgang, og det er inspiration til, hvordan tilgængelighed ikke behøver være i modstrid med æstetikken.
Siden er inddelt i tre hovedområder: Indezoner - om indendørs idrætsanlæg, Mellemzoner - om alle rum, der lægger sig op ad idrætsrummet og Udezoner - om udendørs idrætsanlæg. Læs mere i boksene herunder. I Inspiration kan man finde eksempler på god idrætsarkitektur fra ind- og udland, Idrætsgrene er en oversigt over forskellige typer handicapidræt, og Basisviden rummer faktuelle oplysninger om grundlæggende regler og krav.