Atletik

Uanset fysiske eller psykiske handicap, er der næsten altid en type inden for den almindelige atletik, der er mulig at dyrke. Reglerne tilpasses de forskellige typer af handicap. Kastediscipliner udføres stående, med tilløb eller siddende i kørestol/kastetaburet. De mest handicappede bruger lettere redskaber til kast. Længdespring og højdespring udføres både stående og med tilløb. Blinde får fx ved lyd angivet løberetning og afsæt af en der råber.
Af særlige typer atletik, som kun dyrkes af mennesker med nedsat funktion, er der kørestolsrace og racerunning, som er bygget omkring nogle specialbyggede redskaber.
Se hvordan man sørger for god tilgængelighed i Atletikanlæg her

 

Boccia

Boccia er en indendørs udgave af boule/petanque og kan spilles af alle handicapgrupper i Danmark. Boccia spilles typisk i almindelige idrætshaller.

Der spilles med læderbolde individuelt eller på 2 og 3-mands hold alt efter hvilken række, der konkurreres i. Der er desuden udviklet hjælpemidler, så også synshandicappede og svært fysisk handicappede kan deltage.

I Danmark deltager spillere med alle handicaps i turneringer, men ved PL, VM osv. deltager kun spastikere, folk med brud på 6.-7. nakkehvirvel, samt gigt- og muskelsvindsramte udøvere.
Boccia spilles typisk i en boldhal.
Se hvordan man sørger for god tilgængelighed i boldhaller her

 

Bordtennis

Bordtennis er et ideelt spil for handicappede, da det i modsætning til eksempelvis badminton og tennis ikke kræver samme bevægelighed over store distancer. Derfor kan bordtennis spilles af stort set alle handicappede på nær blinde/svagsynede og personer med svært nedsat armfunktion.

Bordtennis spilles typisk i almindelige boldhaller, hvor borde og bander stilles op inden hver træning. Bordtennis spilles typisk i en boldhal.
Se hvordan man sørger for god tilgængelighed i boldhaller her

 

Bueskydning

Bueskydning er en sport for hele familien, og for næsten alle fysisk handicappede personer.

Landet over er der i alt 14 klubber, der er åbne for handicappede bueskytter. Heraf er flere raskklubber, der har en særlig handicapafdeling med en egnet instruktør.

Der skydes på 10 delte ringansigter, der er opsat på måtter af enten hårdt presset halm eller moderne skumgummi i mange lag, så pilene ikke går igennem.

Om vinteren skydes der i klublokalerne indendørs på egne baner eller f.eks. i gymnastiksale på skoler med afstande op til 18 m. Om sommeren skydes på udendørsbaner med afstande op til 90 m.
Se hvordan man sørger for god tilgængelighed i Bueskydningsanlæg her
 

El-hockey

Elhockey er en tempofyldt og spændende holdidræt for svært fysisk handicappede som f.eks. muskelsvindsramte og spastisk lammede, men andre fysisk handicappede kan også deltage. Elhockey spilles især af børn og unge med muskelsvind, Cerebral Parese eller lign.
Der spilles i specielt fremstillede el-hockey stole med fastmonteret hockeystav på stolen. Stolene er lange og lave og meget smidige og hurtige. De er specialfremstillede og relativt dyre, hvorfor sikre depotrum er nødvendige.

Der er tre spillere på hvert hold, hvoraf en er målvogter. Elhockey spilles i boldhaller eller gymnastiksale på en bane, der måler 20X14 m. Banen er omgivet af bander.
Se hvordan man sørger for god tilgængelighed i boldhaller her
Se hvordan man sørger for god tilgængelighed i gynmastiksale her

 

Goalball

Goalball er en hold- og boldsport for synshandicappede.

Et goalball-hold består af 6 spillere, hvoraf der maksimalt er 3 på banen samtidigt. Alle spillere uanset syn bærer masker, så ingen kan se. Banen har samme mål som en volleyball-bane, dvs. 18 x 9 meter, og ligesom i volleyball befinder holdene sig hele tiden på deres egen banehalvdel. Spillerne orienterer sig på banen ved hjælp af de følbare linjer, som er 3 mm høje - typisk en snor under tape.

Bolden minder om en basketball, men har bjælder indeni, så spillerne kan høre den.

Spillet går ud på at skyde bolden forbi modstander-holdet og over mållinjen. Man kaster/skyder bolden langs gulvet, næsten ligesom i bowling. For at spillerne skal kunne høre bolden, skal der være stille i hallen og gode akustiske forhold.
Goalball spilles typisk i en boldhal eller en gymnastiksal.
Se hvordan man sørger for god tilgængelighed i boldhaller her
Se hvordan man sørger for god tilgængelighed i gynmastiksale her
 

Golf

Golf for personer med handicaps er en relativ ny sport i Danmark. Golf kan spilles næsten uanset handicap. Golfreglerne til handicappede golfspillere søger at gøre det muligt for en handicappet spiller at konkurrere retfærdigt mod en rask spiller eller en spiller, som har en anden form for handicap. Spillet spilles med nogle få undtagelser som i rask-golfen, hvilket gør, at handicappede og ikke-handicappede kan spille sammen ud fra golf-reglernes handicap-system. Da spillet egner sig så fint til at handicappede og ikke-handicappede spiller sammen, så spiller langt de fleste udøvere i dag i en almindelig golfklub.

Af praktiske årsager opdeler man handicappede golfspillere i grupper, som hver især har brug for ret forskellige tillempelser af reglerne, nemlig: Blinde spillere, amputerede spillere, spillere, som bruger stokke eller krykker, spillere, som er kørestolsbrugere og spillere med generelle indlæringsvanskeligheder/udviklingshæmning. Enkelte handicapgrupper kan have særlige behov i forbindelse med udøvelse af denne idræt. For eksempel kan blinde/svagtseende og evt. udviklingshæmmede have brug for ledsagere på banen og andre kan have brug for særlige hjælpemidler som elektrisk kørestol, golfscooter eller tilpassede golfkøller.
Se hvordan man sørger for god tilgængelighed på Golfanlæg her

 

Gymnastik

Gymnastik er både for fysisk handicappede og udviklingshæmmede. Fysisk handicappede dyrker hovedsagelig gymnastik som led i behandling eller genoptræning. Udviklingshæmmede dyrker gymnastik i lokale idrætsforeninger eller som et tilbud på deres dagcenter eller værksted.

Alle, uanset handicap, kan dyrke gymnastik, da gymnastikken kan tilpasses den enkelte. Der lægges stor vægt på det sociale, det skal være sjovt at dyrke gymnastik. Der arbejdes med rekvisitter som for eksempel bolde, tørklæder, pilatesbolde, stokke og faldskærm. Aerobic og redskabsgymnastik er også aktiviteter inden for gymnastikken.
Se hvordan man sørger for god tilgængelighed i gynmastiksale her

 

Hockey og Floorball

Indendørs ”Hockey” er en holdsport som kan udøves på mange måder, og som kan have mange betegnelser. I Danmark spilles der 2 former for indendørs hockey – i fortsættelsen benævnt hal-hockey og floorball. Hal-hockey er en af de klassiske idrætter for udviklingshæmmede, men floorball er også ved at vinde terræn.Der er p.t. ca. 650-700 idrætsudøvere, hvoraf ca. 600 spiller hal-hockey.

Kort om hal-hockey

Der spilles på baner på enten 12 x 20 m. eller 20 x 25 m. Målene er små (90cm x 60 cm) og der er ca.1 m. høje bander omkring banen.

Floorball er en relativ ny sport som også har stor succes i normal-idrætten og som skoleidræt.

Der spilles på baner på enten 12 x 20 m. eller på 20 x 40 m. Målene er 160cm x 115cm store, og banen omkranses af en 50 cm. høj plast/glasfiber bande med runde hjørner. Hvis hallen ikke har de særlige floorballbander, kan hal-hockey/ fodbold-bander benyttes i mangel på bedre.
Hockey/floorball spilles typisk i en boldhal eller en gymnastiksal.
Se hvordan man sørger for god tilgængelighed i boldhaller her
Se hvordan man sørger for god tilgængelighed i gynmastiksale her
 

Judo

Alle handicapgrupper kan dyrke judo, både fysisk handicappede, blinde, svagtseende og udviklingshæmmede. Der er 5 hovedgrupper i judo. Man placeres i gruppe efter formåen. Der tages hensyn til den svageste og der er 7 bæltegrader alt efter hvor meget man kan.
Judo dyrkes typisk i en boldhal eller en gymnastiksal.
Se hvordan man sørger for god tilgængelighed i boldhaller her
Se hvordan man sørger for god tilgængelighed i gynmastiksale her

 

Kørestolsbasket

Kørestolsbasketball spilles fortrinsvis af kørestolsbrugere med god armfunktion. Andre handicapgrupper som f.eks. benamputerede eller folk med dårlige knæ m.m. der ikke bruger kørestol til dagligt, kan dog også deltage.
Spillerne benytter særlige sportskørestole, der er bredere end almindelige kørestole (op til 95 cm.)
Der spilles med ganske få undtagelser efter de samme regler som for gående spillere under Dansk Basketball Forbund.
Kørestolsbasket spilles typisk i en boldhal eller en gymnastiksal.
Se hvordan man sørger for god tilgængelighed i boldhaller her
Se hvordan man sørger for god tilgængelighed i gynmastiksale her
 

Kørestolscurling

Kørestolscurling ligger tæt op af almindelig curling. Der er dog nogle modificerede regler, der skal tilgodese handicapidrættens særlige forhold:
Et curlinghold består af fire spillere, samt en reserve. I mesterskaber og internationale turneringer for kørestolscurlere, skal begge køn være repræsenteret blandt de fire spillere på banen.
Spillerne skal være kørestolsbrugere eller meget dårligt gående.
Kørestolscurling spilles i skøjtehaller.
Se hvordan man sikrer god tilgængelighed i skøjtehaller her
 

 

Kørestolsfodbold

Kørestolsfodbold er et holdspil for el-kørestolsbrugere og spilles primært af spastisk lammede og muskelsvindsramte. Der spilles i almindelig el-kørestol. Stolene påmonteres beskyttelsesskærme af et hårdt slagfast materiale. Der spilles med en fodbold med en diameter 35 cm.
Der spilles på en almindelig basketballbane (28x15 m.). Mållinien i hver ende markeres med kegler. Der bruges ikke bander.
Kørestolsfodbold spilles typisk i en boldhal eller en gymnastiksal.
Se hvordan man sørger for god tilgængelighed i boldhaller her
Se hvordan man sørger for god tilgængelighed i gynmastiksale her

 

Kørestolsrugby

Kørestolsrugby spilles af kørestolsbrugere med nedsat armfunktion. Det er et holdspil med fire spillere på hvert hold. Der scores mål, når en spiller krydser modstanderens mållinie samtidig med at spilleren har bolden under fuld kontrol – det betyder som regel, at spilleren har bolden i skødet. En kamp varer halvanden time. Der spilles med en volleyball på en bane svarende til en basketballbane. Der spilles i særlige rugby-stole, som er kraftige sportsstole med påmonteret gitter foran. Stolen er op til 95 cm brede og ca. 1 m. lange.
Kørestolsrugby spilles typisk i en boldhal eller en gymnastiksal.
Se hvordan man sørger for god tilgængelighed i boldhaller her
Se hvordan man sørger for god tilgængelighed i gynmastiksale her

 

Kørestolstennis

Kørestolstennis er en relativt ny sportsgren i Danmark. Der spilles på en normal tennisbane og efter samme regler som almindelig tennis - blot må bolden hoppe 2 gange, og hjulet må ikke være overtrådt, når man server! Alle der benytter kørestol kan deltage, men spillet dyrkes hovedsageligt af paraplegikere (lammelse af benene) og benamputerede med fuld førlighed i armene. Der findes dog også klassificering for ”quads” dvs. quadriplegikere også kaldet tetraplegikere (kraftnedsættelse/ lammelse af alle 4 ekstremiteter).
Der kræves ingen forudgående tenniskundskaber, og almindelige kørestole kan benyttes. Kørestolstennis dyrkes både som single- og doublespil og kan spilles på såvel grus- som kunststofbaner. Kørestolsspillere og normalt gående kan dyrke spillet sammen – her gælder reglerne for kørestolstennis for kørestolsspilleren og de normale tennisregler for den ikke-handicappede.
Kørestolstennis spilles på tennisanlæg.
Se hvordan man sikrer god tilgængelighed på tennisanlæg her

 

Ridning

Der er ca. 7000 handicappede der dyrker ridning, heraf ca. 150 som rider konkurrencer.
Ridning for handicappede dyrkes i de fleste rideklubber, dog fortrinsvis som terapi. Fra 1972 begyndte man at afholde ridestævner for handicappede.
Ridning kan dyrkes af alle handicapgrupper. Udover den daglige ridning er der en række muligheder for at deltage i konkurrencer. Dels er der mulighed for at deltage i klubbens almindelige stævner, dels er der mulighed for at deltage i stævner for handicappede.
Ryttere som er syns- eller bevægelseshandicappede kan deltage i de Paralympiske klasser (Pl), mens udviklingshæmmede ryttere har mulighed for at deltage i Special Olympics (SO).
Ridning foregår i rideanlæg.
Se hvordan man sikrer god tilgængelighed i rideanlæg her

 

Rosport

Roning består af både teknik og fysik. Det er en udpræget holdsport, hvor samarbejdet er noget af det vigtigste for at få rytme i båden. Ud over selve sporten byder roning på oplevelser i naturen samt et varieret klubliv med blandt andet fællesspisning og weekendture.
Ikke alle mennesker kan dyrke roning. Det er således nødvendigt at have et svømmebevis: For at ro skal du af sikkerhedsmæssige årsager kunne svømme mindst 300 m. Dette afskærer nogle fra at kunne ro. Roning dyrkes dog af både blinde, amputerede, tetra- og paraplegikere.
Rosport foregår typisk på ro-anlæg på søer.
Se hvordan man sikrer god tilgængelighed på ro-anlæg her
 

Sejlsport

Sejlsport kan dyrkes af alle. Blandt de fysisk handicappede, er der sejlere fra de letteste handicaps til tetraplegikere med ventilator. Ved valg af hensigtsmæssige bådtyper og anvendelse af moderne teknik kompenseres for de forskellige handicaps, og i konkurrence-sammenhænge er der bådtyper hvor den enkeltes handicap ikke betyder noget, og der er et klassificationssystem til at opveje evt. forskelle i de bådtyper, hvor fysikken alligevel spiller en rolle.

Sejlsport kan dyrkes på alle niveauer, helt afhængig af den enkeltes ønsker. I grove træk kan man dele interessen op i Bredde, Sport og Elite.
Hvor mange handicappede der sejler vides ikke, da langt de fleste sejler i ganske almindelige både evt. med få tilpasninger, da moderne sejlbåde i forvejen er indrettet til at lette håndteringen, og en stor del af tiden alligevel foregår sidende.
Der er ca. 200 sejlklubber i Danmark, ca. 20 af disse har særlige aktiviteter for handicappede Bredde- og Sportssejlere. Elitesejlere sejler den største del af tiden i åbne klasser, og kan, hvis niveauet er tilstrækkeligt højt, opnå Team Danmark støtte på linie med andre elitesejlere.

Breddesejlads fokuserer på at komme på vandet, opleve samspillet med elementerne, og lære grundliggende sejlerfærdigheder. Dette foregår fx i 2 personers OlsenTwin og i 1 personers 2.4 meter - begge er sikre kølbåde.
Sportssejlere sejler i stort omfang sammen med raske, uanset om det er tursejlads eller kapsejlads, på klubplan. Dette foregår i alle slags bådtyper, i sejlklubber over hele landet.
Elitesejlerne har ambitioner om at konkurrere på absolut elite niveau med de bedste i verden. Til konkurrencer kun for handicappede, som Kieler Woche og de Paralympiske Lege, sejles i 2.4 meter, og Sonar med 3 personer, men inden for de sidste par år er der kommet helt nye klasser, der egner sig bedre til svært handicappede, men disse er endnu ikke brugt i Danmark. Sejlsport foregår på vandet.

Se hvordan man sikrer god tilgængelighed i havne og sejladsfaciliteter her

 

Showdown

Showdown er en idrætsgren udviklet til synshandicappede og som sportsgren beslægtet med bordtennis. Der spilles på et bord i ca. samme størrelse som et bordtennisbord, men bordet er omkranset af 15. cm høje bander og med en mål-lomme i hver ende. Der spilles uden net, og spillerne har bind for øjnene. Bolden spilles langs bordet med nogle specielle showdownbat, og spillet kan være meget hurtigt.

 

 

 

Skydning

Skydning er en af de eneste idrætter, hvor personer med mange forskellige handicaps kan deltage og dyrke samme idræt på tværs af handicap og køn. Skydning er både for fysisk handicappede (f.eks. amputerede og polioramte), for blinde og svagtseende, og for udviklingshæmmede.

Om sommeren skydes der på udendørs skydebaner på 25 og 50 m afstand og i vinterhalvåret – hvor der er langt den største aktivitet – skydes der på indendørs skydebaner på 10 og 15 m afstand. Der kan vælges mellem riffel og pistol.

Skytter med nedsat syn skyder ved hjælp af et elektronsigte, som omsætter sigtebilledet til en lyd, der bliver stærkere eller svagere, afhængigt af om sigtet er tæt på eller længere væk fra skivens centrum.
Skydning foregår på skydebaner.
Se hvordan man sikrer god tilgængelighed på skydebaner her
 

Svømning

Svømning er en af de mest traditionsrige sportsgrene indenfor handicapidrætten, og den er DHIF's største idrætsgren. 127 af DHIF´s klubber har svømning på programmet. Svømning er en idrætsgren der kan dyrkes af alle. Og niveauet spænder bredt fra dem, der bruger vandet som genoptræning og terapi til den absolutte elite, der træner 6-10 gange om ugen afhængigt af graden af handicap.
For svømning er en glimrende mulighed for motion ligegyldigt på hvilket niveau, man har lyst til at dyrke idræt. Man får rørt alle muskler og alle kan være med.
Svømning foregår i svømmehaller.
Se hvordan man sikrer god tilgængelighed i svømmehaller her