Opholdsrum

Café og restaurant

Placering

Har idrætsanlægget en café, restaurant eller kiosk tilknyttet, bør den placeres centralt og gerne i tæt kontakt med selve idrætsområdet. Kan lokalet placeres i direkte åben forbindelse og/eller med visuel kontakt gennem vinduer, er det en god måde at skabe sammenhæng mellem pause og aktivitet samt udøvere og tilskuere.

Bruges vinduer til afskærmning ind til selve idrætsområdet, bør de placeres, så også kørestolsbrugere har fuldt udsyn til aktiviteterne. Underkanten af vinduerne bør derfor ikke anbringes højere end cirka 0,6 m over gulvet. Man bør desuden sikre sig, at vinduerne ikke giver uønskede reflekser i idrætsområdet.

Placeres caféen/restauranten på en øvre etage, kan man for eksempel etablere udsyn til idrætsdelen fra balkon eller vinduer. Her bør man også sikre udsyn for kørestolsbrugere og andre med lav aktivitetshøjde. Ved en højere placering er det vigtigt at skabe adgang til etagen med elevator eller rampe, så kørestolsbrugere kan komme op i caféen.

Eventuel adgang til terrasse eller andet udendørs serveringsområde udformes niveaufrit.

Betjeningsskranker udformes så kørestolsbrugere også kan komme til

Skranker og automater

Skranker og diske med bordplade i en højde på 1 meter er egnet for stående, mens en højde på 0,8 m med fri plads under bordpladen på 0,7 m og 0,3 m fri dybde er egnet for kørestolsbrugere.

Har caféen selvbetjeningsskranke, bør de indrettes, så kørestolsbrugere kan komme til varerne. Placeres mad og drikke i en højde på maks. 1,2 m, kan de fleste nå. Har man et afskærmet køområde, bør det være tilstrækkeligt bredt til, at kørestolsbrugere frit kan passere – en bredde på mindst 1 meter anbefales.

Borde og stole

Det er vigtigt at indrette borde- og stoleområdet med tilstrækkeligt plads til, at man kan komme rundt med kørestol. En afstand mellem borde på 1,5 m. og et frit vendeareal på 1,5x1,5 bør friholdes. En evt. opdeling mellem opholds- og bevægelseszoner/gangarealer ved for eksempel materiale- og farvekontrast i gulvbelægningen kan lette orienteringen for synshandicappede. Står borde og stole i system og ikke tilfældigt spredt, vil det også lette orienteringen for synshandicappede.

Borde bør udformes, så kørestolsbrugere kan sidde ved dem. Under bordene skal der derfor være en fri højde på 0,7 meter, en bredde på ca. 0,8 og en fri dybde på ca. 0,5 m, så kørestole kan komme ind under bordpladen. Stole skal være stabile med en sædehøjde på omkring 48 centimeter og være udstyret med arm - og ryglæn.

Indretning med faste bænke (især hjørnearrangementer) er ikke hensigtsmæssig for kørestolsbrugere. Man bør derfor afsætte pladser uden fast bænk, så kørestolsbrugere kan komme hen til bordet. Barstole og –borde er også ubrugelige for kørestolsbrugere, mange andre bevægehandicappede, samt person med lav højde og børn. Man bør derfor supplere disse med andre siddemuligheder. Der bør desuden findes et vist antal barnestole.

Orientering

Skiltning bør orientere om caféens placering og faciliteter. Tydelig vejvisning til nærmeste toilet, elevator, udgang mv. bør forefindes i lokalet. Menukort og tavler bør udformes, så personer med synsnedsættelse har mulighed for at få informationer. Læs mere under orientering.

Direkte forbindelse til opholdsområde, foto: Lokale- og Anlægsfonden

Opholds- og klubrum

Det sociale aspekt er en vigtig del af idrætsaktiviteten. Derfor bør man sørge for tilstrækkelige og velindrettede arealer til social aktivitet. De kan bruges til fælles arrangementer i klubregi, samt selvfølgelig til at samles før og efter idrætten. Der skal være plads til, at alle kan være der – også flere kørestolsbrugere på en gang. Ligesom beskrevet under caféen, skal rummet indrettes på en måde, så kørestolsbrugere kan bruge det, og personer med synsnedsættelse kan orientere sig. Alt efter anlæggets størrelse vil opholdslokaler måske endda ligge som en integreret del af caféen. Opholdsrum kan med fordel placeres så tæt som muligt på idrætsaktiviteten, så man har mulighed for at følge med. Det sociale aspekt og muligheden for at have tilskuere til sin aktivitet er vigtig og ofte endnu mere i forbindelse med handicapidræt. Forældre er ofte med på sidelinjen, og folk der ikke lige er i gang, kan se på de andre – og det bør der være plads nok til. I forbindelse med nogle aktiviteter, hvor besøgende også er hjælpere, kan det være en fordel med direkte åben sammenhæng til idrætsaktiviteten, andre gange – ved f.eks. meget støjfølsomme aktiviteter (goalball f.eks.) skal der være mulighed for at lukke af til tilstødende områder. En fleksibel indretning med mulighed for begge dele er derfor optimal.

Plads til kørestol ved mødebordet, foto: SBI

Mødelokale

Råder anlægget over mødelokaler – enten i sammenhæng med klublokale eller som selvstændig enhed, bør de indrettes tilgængeligt, så alle kan deltage i bestyrelsesmøder, oplæg og andre og arrangementer. Placeres lokalet i en anden etage end stueetagen, bør man sikre adgang for kørestolsbrugere. Ligesom beskrevet i afsnittene ovenfor bør lokalets udformning, møblering og installationer gøre det muligt for alle at bruge faciliteterne.

Større mødelokaler/auditorier kan have behov for en teleslynge og evt. et højttaleranlæg. Læs mere om disse anlæg under Akustik og Lyd.

Venteområder

Man bør sørge for tilstrækkeligt med siddepladser i form af bænke, stole og arealer til kørestole fordelt i anlægget. Dette gælder både udearealer, indgangsparti og foyer, i tilknytning til gangarealer og andre venteområder samt selvfølgelig i forbindelse med selve idrætten. Alle kan have brug for en siddepause – og især gangbesværede kan have brug for at hvile sig. I forbindelse med organiseret handicapidræt kan der også være mange personer på én gang, der venter på transport - det bør man tage hensyn til ved placering af tilstrækkeligt antal siddemuligheder i indgangsområdet. Samtidig bør venteområderne afskærmes fra træk og kulde, da personer med bevægelseshandicap ofte kan være særligt følsomme over for kulde. Læs mere under foyer. Hvis muligt kan siddepladserne placeres, så man har mulighed for kig til forskellige aktiviteter, mens man venter.

Siddepladser skal have afrundede kanter, en sædehøjde på 45-48 cm over gulvet med vandret sæde og armlæn cirka 65 cm over gulv, samt ryglæn. De bør placeres uden for ganglinjer af hensyn til svagsynede, der kan støde ind i dem. De kan med fordel indarbejdes som del af arkitekturen i nicher eller på anden måde udføres så de er integreret i indretningen. Der bør ved siden af siddepladserne ydermere være plads til at en kørestol, barnevogn eller klapstol kan være der. Hvis møbleringen i farve, form og materiale skiller sig ud fra omgivelserne, kan det lette orienteringen for synshandicappede.