RIDEANLÆG

Hestesport indeholder meget mere, end bare det, der foregår på selve hesteryggen. Forberedelserne til rideturen, pleje af hestene og det sociale samvær er en stor del af den samlede oplevelse. Derfor er det vigtigt, at alle faciliteter i rideanlægget indrettes, så mennesker med nedsat funktion kan tage del i alle de arbejdsgange og aktiviteter, der hører til det at ride.

Vigtige hensyn i indretningen af rideanlæg:

• Befæstede stiforbindelser mellem staldområde, ridehal, rytterstue/klubhus og toiletter og de udendørs anlæg.
• Forskellige hjælpemidler til at komme op på hesten, alt efter sværhedsgraden af funktionsnedsættelse og rytterens behov.
• Toiletter bør placeres, så de ligger hensigtsmæssigt i forhold til alle anlæggets ridehaller og -baner.
• Optimal indretning af staldområdet med store bokse, brede og skridhæmmende gange og tilstrækkeligt plads til, at forberedelserne til ridningen er tilgængelige for alle.
• God akustik og belysning for at lette orienteringen for blandt andre synshandicappede ryttere både i ridehal og stald

Planlægning af det samlede anlæg

Anlæggets inden - og udendørs faciliteter skal hænge sammen, så man kan bevæge sig mellem de forskellige områder på en befæstet sti eller underlag. Læs mere i Adgangsveje og Stier i Mellemzoner. En direkte og niveaufri overgang mellem ridehallen og de udendørs baner og stier giver mulighed for nemt at skifte mellem udendørs og indendørs ridning. Hvis de udendørs baner er placeret tæt på de indendørs faciliteter og toiletter, behøver man desuden ikke sætte ekstra toiletter op. En rytterstue/et klublokale, som har udsigt til rideaktiviteterne, styrker det sociale samvær og forbedrer også det sikkerhedsmæssige aspekt.

Man kan allerede ved planlægningen af anlægget tænke i, hvordan indretningen bedst smidiggør de typiske bevægemønstre og arbejdsgange for brugerne af rideanlægget – som for eksempel opsadling og opsidning, som beskrives yderligere nedenfor.

For at få rytterne et niveau højere op end selve ridehallen kan man integrere en rampe i byggeriet eller grave ridehallen ned. På den måde slipper man for at have en løs rampe stående i ridehallen til at hæve rytteren op på hesten.

Op på hesten

Til opsidning på hesten findes der forskellige hjælpemidler. Her beskrives forskellige muligheder som kan bruges, alt efter funktionsnedsættelsens sværhedsgrad og rytterens behov:

Platform eller dør i ridehallens barriere

Opstigning inde i ridehallen kan ske fra hallens barriere gennem en skydedør, en udklappelig platform eller en bred dør. Det giver mulighed for, at ryttere i kørestol kan komme tæt på hesten og sidde op og giver gode arbejdsforhold for hjælpere.

Man skal dog sikre, at platformen eller døren ikke har skarpe kanter, som kan skade hest, rytter eller hjælper. Desuden kan rytterens fod komme i klemme mellem klap og hest, og hjælperen kan have svært ved at undvige, hvis nødvendigt. Løsninger med dør kræver, at hesten står helt tæt op mod barrieren.

En åbning med skydedøre

Man kan evt. fiksere hesten ved at lægge en bjælke på langs på jorden på den anden side af hesten. Er barrieren skrå, er platformen en mulighed, da man således har mulighed for at komme tættere på hesten end ved en dør. Vigtigt er, at alle løsninger udføres solidt, så rytter og hjælpere føler sig trygge ved at bruge dem. Platformen og kanten mod hallen bør udstyres med hjulstop og - værn. Gelænder direkte i åbningen er ofte mere i vejen end til gavn i denne forbindelse, da rytter og hjælper kan komme i klemme, og det forstyrrer mens man sidder op. Alle typer åbninger i barrieren skal være brede – cirka 2,4 meter, så der er masser af plads til rytter og hjælper, og man ikke bliver klemt. Det kan være nødvendigt at have åbninger i barrieren i flere forskellige niveauer afhængig af hest og rytter.

Elektronisk personlift

En elektronisk personlift er et godt hjælpemiddel, når en svært bevægelseshæmmet eller meget tung rytter skal op på hesten. Desuden kan en lift aflaste hjælpere, som ellers har mange ”tunge arbejdsgange”. Af sikkerhedsmæssige grunde kan det være en fordel, at liften spænder over to niveauer, så man undgår at have kørestole og hest på samme sted (som beskrevet under planløsning). Brug af liften bør af hensyn til rytteren foregå indendørs, så vedkommende ikke fryser under løftet, eller hvis der skulle opstå ventetid.

Der bør være rigeligt plads i det rum, liften er placeret i; f.eks. i ridehallen, forrummet eller i et andet højloftet rum tæt på ridehallen. Der skal være mindst 3,4-3,5 meter mellem gulv og skinnen, som liften sidder i, da selve hejsesystemet fylder en del, og da der skal være plads til, at rytteren kan løftes et stykke over hesten. Desuden må rytteren ikke komme i klemme mellem hest og liftarmen, hvis hesten skulle stejle. Er liftens arm bevægelig, har man mulighed for at justere hejseretningen, og det gør liften mere sikker. Der henvises desuden til, at man undersøger lift-producenternes krav i forhold til brug af deres udstyr. Liften skal placeres et centralt sted i forhold til andre faciliteter, så der ikke er langt til toilet og rytterstue.

Platform med rampe

En løsning, der kræver lidt mere førlighed end ved brug af lift, er en løs platform med trappe eller en platform med rampe. Disse - ofte mobile løsninger - kan man bruge både inden- og udendørs, men af hensyn til bevægelseshæmmede ryttere, anbefales opsidning indendørs, da det kan tage lidt tid at komme op, og rytterne derfor kan blive kolde, hvis det foregår i det fri.

Ved platform-løsningerne bør man så vidt muligt undgå samlinger og konstruktioner og andet, der stikker ud, som kan skade rytter, hjælper eller hest. Vælges en mobil udgave skal det selvfølgelig sikres, at denne står fast ved brug. Platform, rampe og trappe skal udstyres med gelænder/håndlister og have en skridsikker belægning, som forhindrer, at man skrider, hvis den er våd eller snavset. Gelænderet må dog ikke være i vejen ved selve påsidningen, for eksempel når man skal svinge benet over hesten. Man kan derfor lade det sidste stykke af platformen være fri for gelænder (se tegning). Rampen og platformen skal desuden udstyres med hjulværn og – stop . Rampen må højst have en hældning på 1:20. Højden på rampen skal passe til de heste, man bruger på stedet. Overkanten på platformen skal være i stigbøjlehøjde. Det er normalt en højde på cirka 0,50-1,00 meter over terræn. Rampen bør have en bredde på 1,5 meter. Læs mere om ramper i Adgangsveje og Stier i Mellemzoner.

Indbyggede ramper i terræn

Som supplement til de nævnte hjælpemidler kan man i forbindelse med anlæggets udearealer og ude i forbindelse med stianlæg ofte bruge terrænet til at skabe opsidningsområder. Løsningen kan bruges som supplement, men anbefales ikke som eneste løsning.

Løse opsidningshjælpemidler

Et godt supplement til de forskellige opsidningsløsninger er nogle løse skamler og kasser, som kan flyttes rundt og kan bruges af selvhjulpne ryttere og også til børn der skal op på hesten. De skal i så fald være lette, men stabile og udført i skridsikkert materiale eller udført med skridsikker belægning.

Ved de steder, som typisk bruges til opstigning, kan der placeres bænke eller andre former for siddepladser. Så har man mulighed for at sidde ned, mens man venter eller for at hvile ud efter rideturen.

Ridehal

Selve ridehallen og de udendørs ridebaner bør udformes således, at der er mindst muligt, der kan forstyrre rytter og hest. En større ridehal kan eventuelt opdeles ved hjælp af en barriere, så flere aktiviteter kan foregå samtidig. Barrieren skal i så fald udformes, så man kan se henover den. Hvis anlægget kan indrettes sådan, at der er direkte og niveaufri overgang mellem hallen og en udendørs bane, gør det ridningen mere fleksibel og ukompliceret. Anlæggets anvendelighed styrkes ved, at man tilbyder ridehuse med forskellige størrelse – alt efter kapacitet gerne af forskellige størrelse, som kan tilfredsstille forskellige behov for plads eller intimitet.

Lyset i ridehallen skal være behageligt og ikke blænde eller give skarpe skygger i hallen – blandt andet af hensyn til svagtsynede. Er der vinduer i hallen, er det vigtigt at de placeres hensigtsmæssigt både af hensyn til lysindfald og sikkerhed. Glas kan nogle gange give forstyrrende spejlinger. Det samme gælder spejle – som dog samtidig også kan være en stor hjælp for nogle i selve undervisningen. Andre synes, det er ubehageligt. Man bør derfor sørge for, at eventuelle spejle kan skærmes af. En god vindues-løsning kan være tagvinduer placeret således, at man undgår at få sollyset i ansigtet.

Indeklima

Uopvarmede ridehaller kan være meget kølige om vinteren – og meget varme om sommeren. Men generelt følger man temperaturen udenfor. Ridehaller er sjældent opvarmet - men mulighed for at ventilere gennem udluftningssystemer anbefales.

Vinduer placeret hensigtsmæssigt giver, ud over lys, samtidig mulighed for ventilation og forbedrer dermed indeklimaet i hallen. Andre udluftningsmuligheder kan være åbninger i facaden eller store porte, der kan lukkes op.

Er der tilskuerpladser tilknyttet anlægget, kan man opvarme enkelte pladser ved hjælp af stråle - eller luftvarme eller ved brug af elektriske bænkevarmere.

Akustik og ridning

Af hensyn til blinde og synshæmmede ryttere bør akustikken i ridehallen være tilpasset, så det er muligt at orientere sig via lydrefleksioner. Det betyder, at valg af konstruktioner og materialer skal sikre gode lydforhold. Læs mere under Akustik i Mellemzoner.

I ridehaller og på baner har man skilte med bogstaver placeret langs banens sider, som bruges som retningsgivere og til at udføre øvelser efter. Ryttere med nedsat syn har ofte hjælpere stående ved disse markeringer, som råber bogstavet op, når rytteren kommer forbi – det bruges blandt andet ved konkurrencer. Nogle ryttere med nedsat syn har selv akustisk lydfyr med, som kan placeres ud for bogstaverne på banen. Dette system kræver en særlig god akustik, for at man ikke bliver forstyrret af uvedkommende lyde og mister orienteringen.

Toiletter og opbevaring

Hvis bevægelseshæmmede personer skal kunne bruge rideanlægget, skal der være et handicaptoilet. Det (eller de, alt efter anlæggets størrelse) bør ligge tæt på ridehal og –bane. Hvis de udendørs ridebaner ligger langt fra de indendørs faciliteter, kan man overveje også at placere et ekstra toilet ved de udendørs baner. Det er desuden en god idé at kunne tilbyde et baderum i forbindelse med omklædnings- og toiletfaciliteterne. Om man vil etablere deciderede omklædningsrum afhænger af stedets behov og kapacitet – men det er godt at kunne tilbyde rum til omklædning og plads til tøj og udstyr. Omklædnings- og baderum med handicapfaciliteter kan være til gavn for alle brugere af anlægget. Omklædningsmuligheder og opbevaringsfaciliteter styrker desuden overblik og sikkerhed, da gangarealer kan friholdes for tøj, sko og tasker. Læs mere om Omklædning og Toiletter i Mellemzoner.

Staldområde

Brede gange og døre, samt niveaufri adgang er af stor betydning for, at alle kan færdes i stalden. Gange bør optimalt set være ca. 3,5-4 meter i bredden, så der er plads til, at man kan vende en hest og til, at kørestolsbrugere og hjælpere kan manøvrere rundt. Desuden kræver brug af maskiner til udmugning og fodring brede gange.

Indretning af staldområdet er også afhængigt af hestenes behov, som er beskrevet i den nye hestelov. Dette nævnes, da kravene går godt i spænd med de her nævnte pladskrav. Der er for eksempel krav om god belysning (vinduesareal på mindst 7 %). Desuden bør stalden dimensioneres med 30 m2 per hest. Lukkede bokse med skydedøre er generelt den mest sikre staldform de steder, hvor ryttere strigler og opsadler i gangområdet. En standard boks er for eksempel 3,5x3,5 meter.

En del af staldområdet kan indrettes på en sådan måde, at kørestolebrugere her kan være med til at strigle og sadle hesten. Det kan fx være en udvidelse af gangbredden til min. 4 meter eller et åbent område i stalden på min. 4x7 meter, så der er plads til at komme rundt om hesten.Porte og døre i staldområdet bør mindst være 1,75 m i bredden. Udformning og materialevalg skal dæmpe støj.

Ryttere med nedsat funktionsevne kan have brug for ekstra udstyr, hvilket kræver ekstra opbevaringsplads i saddelrummet. Det kan være rideskind eller særlige sadler, tøjler eller andet udstyr, der bruges til handicap-ridning. Opbevaringsrum skal placeres i en højde, som kørestolsbrugere og børn kan nå. Kørestole, som ikke er i brug, kræver også plads og alt efter rideanlæggets kapacitet, skal der beregnes plads til flere kørestole. Desuden er en håndvask til skylning af biddet – placeret i passende højde – en god ting. Saddelrummet bør ligge tæt på stald og opsadlingsområde. For at forebygge støvgener bør stalden være udstyret med en god ventilation.

Gulvet i gangarealerne skal være skridhæmmende, men samtidig have en karakter, som sikrer en god hygiejne. Børstet eller riflet beton er en simpel, men god og billig løsning, selvom den er lidt sværere at rengøre end en helt glat flade. Gummibelægning er en anden mulighed.

Tilstrækkeligt dags- og kunstlys er vigtigt i stalden af hensyn til både mennesker og dyr. Lyset må ikke være skarpt og blænde – dette kan f.eks. forhindres ved hjælp af ovenlys eller translucente materialer i facade eller tag.

Rytterstue/klublokale og tilskuerpladser

Rideanlæg, som tilbyder handicapridning, skal have et opholdsrum/klublokale til disposition. Rummene skal have mulighed for opvarmning, for at bevægelseshæmmede ryttere ikke bliver afkølede i pauserne, eller når de opholder sig i rummet som tilskuere. Det er godt at sørge for udsigt til selve rideområdet. Vinduer placeres i en højde, som sikrer, at både børn, kørestolsbrugere og stående voksne har et godt udsyn. I lokalerne og i gangarealer skal borde og siddepladser placeres, så personer i kørestol kan komme forbi.

Udearealer i rideanlægget

Ankomst

En god trafikal forbindelse og gode parkeringsforhold er vigtig for, at handicappede ryttere kan ankomme til rideanlægget på en sikker og nem måde. Ofte har gårdspladser en form for grusbelægning eller lignende, som kan være mudret og ujævn i dårligt vejr. Det er derfor vigtigt at sikre, at adgangsvejene til rideanlæggets forskellige dele, samt handicap-parkering og indgangsparti er befæstede på en fornuftig måde. En hærdet overflade - asfalt, beton eller fliser - kan bruges. Læs mere i Adgangsveje og Stier i Mellemzoner.

Ridestier

Ridestier bør være let tilgængelige med så vidt muligt jævn overflade uden store niveauspring og tilstrækkelig bredde, så der er plads til en eller flere hjælpere ved siden af hesten. Ridestierne må gerne planlægges, så man kan tilbyde rytteren forskellige sværhedsgrader og variationer og forskellige (sanse)oplevelser, og stien skal selvfølgelig være tydelig markeret med skiltning og afmærkning. Hvis man har meget lange rideruter, er siddepladser og afstigningspunkter fordelt langs ruten en støtte for ryttere, der har brug for en pause undervejs. Hvis ridestien krydser områder, der er afgrænset ved låger, hegn eller porte, skal disse kunne åbnes uden at man skal sidde af.

Rideanlægget som arbejdsplads

Ved indretning og planlægning af rideanlæg, bør der tages hensyn til forskellige brugergrupper, som færdes i faciliteterne. Det gælder også ansatte, som kan have en nedsat funktion, og som har deres daglige gang i rideanlægget, fx hjælper, hesteplejer, ridelærer, staldmester eller fysioterapeut. Er staldområde, ridehal, ridebaner og klubhus og behandlingsrum indrettet tilgængeligt, giver det også ansatte med handicap mulighed for at udføre deres arbejde under gode præmisser. Tilgængeligheden skal derfor også sikres ”bag kulissen”. Det gælder servicerum, som f.eks. køkken/café og teknikrum. I forbindelse med de typiske arbejdsgange på et rideanlæg gælder det også om at se på forholdene på f.eks. høloft, mødding, lade og lignende arealer og for eksempel tænke på beslagsmed og dyrlægen, der også kommer på anlægget.

For at hjælpere ikke bliver belastede mere end højst nødvendigt, bør man installere de hjælpemidler, som er beskrevet ovenfor under afsnittet "Op på hesten". Læs mere om indretning til ansatte under Arbejdsrum i Mellemzoner. I forbindelse med konkurrencer kan det være nødvendigt at opsætte midlertidige faciliteter – dommerbord, tilskuerfaciliteter og toiletter – der skal her også være mulighed for, at personer med funktionsnedsættelser kan bruge dem.