Opbevaring

Depotrum

Behov

For at handicapidrætsaktiviteter kan gennemføres tilfredsstillende for udøvere, trænere og hjælpere og andre ansatte, er det nødvendigt at have gode depotfaciliteter. Det er både vigtigt, at der er nok plads, og at tingene er lette og hurtige at komme til. Normalt beregner man cirka 15 % af et idrætsanlægs samlede bebyggede areal til depotplads. Skal et idrætsanlæg rumme forskellige typer handicapidræt, skal man dog regne med omkring 100 m2 ekstra depotplads, da handicapidrætsaktiviteter meget ofte kræver en del ekstraudstyr og deponeringsplads. Det kan være til bander, specielle bolde, puder, rullebrædder og meget mere. Bruges anlægget til aktiviteter, hvor der bruges sportskørestole, skal der være plads til både sportskørestolene, samt de almindelige kørestole, når de ikke er i brug. Foregår der for eksempel el-hockey, er der brug for plads til opbevaring af specielle el-hockeystole, samt batterier til opladning af stolene. Læs mere under boldhal.

Det anbefales, at depotrum dimensioneres i forhold til de aktiviteter, der foregår på stedet, og hvilke krav der er i forhold til udstyr. Det anbefales samtidig, at man tænker i om- eller udbygningsmuligheder af hensyn til fremtidige behov.

Indretning

Opbevaringen bør organiseres, så de enkelte redskaber er lette at komme til. Ofte er specielle stole som el-hockeystole indstillet til individuelle behov, og det er derfor ikke ligegyldigt, hvilken stol, man skal kunne komme til i depotet. Specialstole og andet dyrt udstyr kan placeres i aflåste bokse eller aflukkede rum under borde. Andet mindre udstyr kan således placeres ovenover på bord og hylder. Et opbevaringssystem med stole i flere etager er ikke optimalt, da det er hårdt at løfte tungt udstyr op og ned. I sammenhæng med blandt andet opladning af batterier, bør man sørge for, at depotrummet er udstyret med tilstrækkeligt elforsyning til formålet.

Idrætsudstyret bør være monteret sikkert og fast og helst med sin faste plads i depotet. Opbevaring kan også tilpasses særlige behov - for eksempel findes der boldvogne, som er lave nok til, at kørestolsbrugere kan nå ned i dem.

Adgang

Selvsagt er der meget, der skal ind og ud af depotrum. Døre og åbninger bør derfor være brede eller udføres som porte eller skydedøre, som er lette at betjene.

Depotrummet bør indrettes overskueligt og med tilstrækkeligt gangplads til, at man som kørestolsbruger kan manøvrere rundt og have mulighed for at nå sit udstyr. Også af hensyn til synshandicappede brugere bør udstyr ikke rage ud i gangarealer. Taktile markeringer og god belysning styrker også orienteringen.

Hvis de sikkerhedsmæssige forhold tillader det, kan det være en god idé at lave en dør fra depotrummet med direkte adgang ud af bygningen. Således behøver man ikke transportere specialkørestole og andet tungt udstyr gennem hele bygningen, hvis man for eksempel skal andre steder hen i forbindelse med turneringer og lignende.

Placering

Depotrum bør placeres i direkte sammenhæng til idrætsområdet. Har man et område eller rum til forflytning med for eksempel lift, bør depotet også ligge i tilknytning hertil. Udstyr som ikke bruges til dagligt eller reserveudstyr kan evt. opbevares i et fjernlager.

 

Depotrum placeret direkte ud til idrætshallen.

 

Ekstra opbevaring

Selve depotrummet kan med fordel suppleres af forskellige fleksible og alternative opbevaringsløsninger. Det kan for eksempel være udnyttelse af plads under tribuner, under bænke eller i gulve. En anden mulighed er containere, som kan stilles op – både på indendørs og udendørs arealer. Der bør i den forbindelse sørges for, at kørestolsbrugere kan få adgang til dem.

Garderobe og opbevaringsmøbler

 

Garderobe

Garderobens placering markeres ved skiltning og evt. ledelinje/materialeskift i gulvet.

Garderobeskabe og knagerækker bør forefindes med forskellige højder, så alle kan nå – fx i 0,9 til 1,2 meters højde samt i 1,6 m. Spejle i garderoben bør også placeres i en højde, så kørestolsbrugere kan bruge dem. Hylder, skabe og knager i garderoben bør placeres og udformes, så de ikke rager unødvendigt langt ud i gangarealet, da synshæmmede kan støde ind i dem. Hylder og skabe kan for eksempel indarbejdes i væggen, så de ikke er i vejen. I garderoberum og -områder skal der være tilstrækkelig plads til, at en kørestolsbruger kan vende kørestolen og kan åbne eventuelle skabsdøre. Et areal på 1,5 m. bør derfor friholdes.

Er der i anlægget bemandet garderobe, bør der være fri plads på 0,7 m under eventuelle betjeningsskranker.

 

Lockere og skabe

Lockers og skabe til opbevaring bør være udstyret med lås - og følbare (relief) tal og symboler/piktogrammer. Skabene kan udføres i kontrastfarver i forhold til omgivelserne, hvilket letter lokaliseringen af dem for personer med synsnedsættelse. Skabe bør være lette at åbne og lukke og en evt. nøgle bør ikke være eneste greb – der bør også være et rigtigt håndtag integreret i skabslågen.

Skabe i forskellige højder og størrelser anbefales, så man kan vælge et, der passer til det individuelle behov for betjeningshøjde og behov for plads.

I forbindelse med omklædningen bør man have skabe, som er store nok til udover almindeligt tøj og udstyr også at kunne rumme for eksempel proteser og lignende personlige ejendele, som kræver ekstra plads.