Indgangsparti

Indgangspartiet skal være let at komme hen til og let at komme igennem – både på vejen ind og på vejen ud. Tilstrækkelig bevægelsesplads og niveaufri adgang for kørestolsbrugere skal derfor indarbejdes i forbindelse med indgangen. Indgangspartiet bør desuden via udformning, belysning og skiltning fremstå tydeligt. Et akustisk signal kan også bruges til markering af indgangspartiet – det kan være i form af en lydsignal-sender, men kan også være f.eks. en fontæne eller et vandspil, som leder hen til indgangen. Skiltning skal være klar og tydelig. Læs mere om emnet under Skiltning og kort.

I indgangspartiet bør der være jævn, fast og skridhæmmende belægning. Bløde og løse måtter bør undgås, da de er tunge at køre på med kørestol, og man kan snuble over dem. Riste og måtter ved indgangsdøre placeres i niveau og udformes i skridhæmmende materiale. Huller i riste skal udformes på en måde, så mobilitystokken ikke bliver hængende. Samtidig bør man sikre at ristenes udformning ikke skader førerhundes kløer.

Det er en god idé at placere siddepladser i forbindelse med indgangspartiet - hvis muligt under halvtag. Parkeringsmuligheder til cykler, hjælpekøretøjer og lignende kan også indarbejdes op til indgangspartiet, men uden at komme i vejen for selve adgangsvejen.

Indgangsdør

Ved alle yderdøre skal der være niveaufri adgang. Arealet uden for yderdøre skal være i samme niveau som det indvendige gulv. Eventuelle niveauforskelle skal reguleres i adgangsarealet uden for bygningen (se adgangsveje og stier). Dørtrin bør så vidt muligt udelades eller må maksimalt være 2,5 cm høje. Uden for selve hoveddøren skal der være et vandret fast areal på 1,5x1,5 m, som skal markeres følbart eller ved anden farve end den omkringliggende belægning. En udadgående dør kræver et større areal, så en person i kørestol kan komme udenom døren, når den åbnes. Her skal arealet være 1,7 m x1,5 m. Dobbeltdøre kræver en udvidelse af vendearealet, svarende til den ekstra dørbredde.

Man bør så vidt muligt undgå svingdøre eller karruseldøre, da de kan være uhensigtsmæssige for synshæmmede brugere samt kørestolsbrugere. De bør under alle omstændigheder suppleres med sidehængslede døre og de bør kunne stoppes og betjenes manuelt.

Udgang og indgang markeres forskelligt fra hinanden og forskelligt fra andre døre. Rammeløse glasdøre og døre med store glaspartier skal afmærkes tydeligt f.eks. med en tydelig vandret markering.

Vindfang

Især i forbindelse med idrætsanlæg, hvor der kan være en stor temperaturforskel mellem for eksempel omklædning og indgangsområde, er et vindfang en god mulighed for at sikre en acceptabel temperatur i indgangspartiet. Mange bevægehandicappede har svært ved at holde varmen, og det er derfor vigtigt at sikre, at de ikke sidder og venter i kulde og træk. En varmesluse samt en afstemt automatisk skydedørsåbning kan være med til at minimere træk.

Vindfangets størrelse er afhængigt af dør-type og dens bredde samt bygningens anvendelse og størrelse. Der skal være et friareal på 1,5x1,5 meter foran dørene. Dørene i vindfanget skal hængsles i samme side, må ikke være placeret forskudt og skal åbne i samme retning. Der skal helst være særskilt ind - og udgang, så synshandicappede bedre kan orientere sig. Gulvfladen mellem dørene i vindfanget kan desuden udstyres med en farve og overfladestruktur, der står i kontrast til resten af gulvet.

Brugerbetjente anlæg ved indgang

Porttelefoner og tilkaldeanlæg bør placeres i en højde på mellem 90 og 120 cm over gulv/terræn.

Automatiske døre, porttelefoner og lign. bør kunne betjenes både siddende og stående.

Kontakter til betjening bør anbringes min. 1 m fra døropslaget, så kørestolsbrugere og gangbesværede ikke rammes af døren. Dørautomatik med berøringsløs føler anbefales.

Håndtag og greb

Personer med nedsat funktion i arme og hænder kan have svært ved at betjene døråbnere og dørhåndtag og –greb. Dørhåndtag skal derfor være ergonomisk udformede og nemme at betjene. Trykknapper skal have en stor betjeningsflade og minimal betjeningskraft. Greb og knapper placeres, så de kan betjenes både af kørestolsbrugere og stående personer. Af hensyn til svagsynede bør greb og håndtag være tydeligt markeret. Tunge døre kan f.eks. udstyres med automatik eller evt. dørpumpe, der kan justeres til lav kraft. Læs mere under Installationer og inventar.

Foyer og modtagelsesområde

I bygningens indgangsparti eller foyer bør man finde tydelig information om de forskellige funktioners placering i anlægget. Anlæggets foyer indrettes overskueligt og med god plads til at komme rundt. Er bygningen udstyret med en informations- og betjeningsskranke eller et billetkontor skal denne funktion være let at lokalisere, og den bør være synlig fra indgangsdøren. Det anbefales, at informationsskrankens front udføres i en kontrastfarve, så den er let genkendelig for svagsynede. Foran skranken bør være plads til et vendeareal på 1,5 meter, så kørestolsbrugere kan manøvrere rundt.

Skranken bør være let tilgængelig, og af hensyn til blandt andet kørestolsbrugere bør man også tilbyde en lav betjeningshøjde ved at indarbejde et nedsænket område i en højde på ca. 0,8 meter med ca. 0,7 m fri plads under. Man kan også vælge en skranke, som kan indstilles i forskellige højder. God, ikke-blændende belysning ved skranken er vigtig – både af hensyn til svagsynede og for at hørehandicappede har mulighed for at mundaflæse.

Skranke med justerbar højde. Her i normal højde. Foto: SBI

Informationsmateriale som brochurer og foldere bør placeres i en god læsehøjde og placeres, så alle kan nå. Ved skranken bør desuden være en hylde til fralægning af tasker samt krykkeholder.

Flere steder bruges infostandere med computer, hvor man kan få aktuel information om program og aktiviteter i anlægget. Disse standere bør udformes, så de kan betjenes både i stående og siddende stilling.

Siddepladser i indgangsområdet bruges både af personer, der venter på afhentning eller bare trænger til et lille hvil. Man bør derfor indarbejde tilstrækkeligt med tilgængelige siddepladser i indgangsområdet. Læs mere om udformning af siddepladser under Opholdsrum.