SEJLSPORTSFACILITETER

Foto: Kristian Bang Larsen, DHIF

Mennesker med nedsat funktion dyrker i Danmark sejlads i to forskellige sammenhænge: Organiseret sejlsport i klub-regi og fritidssejlads i egen båd. Når man opfører sejlsportsanlæg, skal man derfor sørge for tilgængeligheden i forhold til disse to brugergrupper. For fritidssejleren er det nødvendigt at tænke både i gode forhold for sejlere med fast plads i havnen og i tilgængelige gæstepladser for sejlere fra andre havne. Er faciliteterne tilgængelige og bådtyperne tilpassede til eventuelle funktionsnedsættelser, kan alle være med ude på vandet.

Vigtige hensyn ved planlægning af sejlsportsanlæg

• Tænk på hele havneområdets tilgængelighed og undgå lange afstande mellem klubhus, servicebygninger, broer og andre faciliteter, som skal bruges af personer med funktionsnedsættelse.
• Ligesom bådene kan indrettes individuelt, er forskellige og fleksible anlægsmuligheder en god måde at imødekomme forskellige behov.
• Som en del af havnens tilbud bør man sørge for en dedikeret handicap-p-plads til både, som bør indrettes tilgængeligt og udstyres med en godkendt personløfter.
• Pontonbroer gør det lettere at stige ombord i lave både.
• Alle indendørs faciliteter skal indrettes tilgængeligt - både de praktiske og de sociale rum.
• Ved planlægning af havnen er det vigtigt at tænke på skiltning, der er egnet for alle.

Planløsning

Lystbådehavne har ofte store afstande mellem de forskellige servicebygninger, p-pladser og broanlæg. Man skal derfor tage stilling til hele havneområdet, hvis sejlere med nedsat funktion skal kunne bruge det. Især beliggenheden af toilet- og baderum er vigtig.

For at kunne modtage gæstesejlere med nedsat funktion i lystbådehavnen skal der indrettes en særlig handicap-p-plads for både. Denne gæste-p-plads skal placeres tæt på servicebygninger som bad/toilet og havnekontor og være indrettet, så det er let for sejleren at stige til og fra borde. (Se mere om adgang til bådene længere nede på denne side.)

For funktionshæmmede sejlere med fast plads i havnen skal der sikres optimale forhold. Deres bådplads bør ikke ligge for langt fra servicebygninger, og der bør være gode adgangsforhold.

Man bør desuden tænke på det sociale aspekt – liggepladser til fritidsbåde, bør efter behov indrettes, så sejlere, der pådrager sig en funktionsnedsættelse, kan blive liggende ved siden af de naboer og venner, de har i havnen.

Anlægsbroer og flydebroer

Riller eller afstande mellem planker på bådebroer bør være så smalle, at man undgår at folk snubler eller bliver hængende med stok, kørestol eller andre hjælpemidler. Afstanden mellem plankerne må derfor ikke være større end 1,5 cm. Broen skal gerne være så bred, at to kørestole kan komme forbi hinanden, og at en hjælper kan gå ved siden af. Den bør derfor være mindst 2 meter bred. Et hjulværn på 10 centimeter langs broens kant til vandsiden forhindrer, at kørestole glider ud over kanten og er samtidig en orienteringshjælp for synshæmmede.

Rampe ned til broerne, foto: Egmont Højskolen

Ramper ned til anlægsbroer bør udstyres med gelænder. Overfladen af rampen bør udstyres med en skridhæmmende belægning eller overflade, som f.eks. sisalmåtter, metalriste eller lignende skridsikre materialer. Læs også om skridhæmmende overflader på broer og ramper under afsnittet Broer og ramper under Faciliteter til roning, kajak og kano samt beskrivelse af udendørs ramper under Adgangsveje og -stier i Mellemzoner.

Er bådpladserne ikke på højde med landjorden, skal der etableres ramper ned på den bro, de ligger ved. Broen kan have langsgående planker, men på især ramper er det en fordel med tværgående planker, som bremser og derved øger skridsikkerheden.

På grund af bådenes forskellige størrelse bør man have flere forskellige muligheder for at lægge til. Man bør sikre, at mindst en bådplads placeres langskibs, hvilket kan lette ombordstigning for bevægelseshæmmede sejlere, hvis båden har en høj kant.

Flydeelementer er en god løsning til at komme tæt på vandkanten og dermed lette ombordstigningen i små bådtyper

Det er en god idé at have en flydebro/pontonbro til visse både, som for eksempel de mindre 1-personers både, da den kan tilpasse sig skiftende vandstand. Rampen til flydebroen skal dimensioneres, så den ikke bliver for stejl at komme ned til ved en lav vandstand og bør derfor tilpasses de lokale forhold. Ved middelvande bør rampen have en hældning på ca. 1:20. Flydebroer kan udformes forskelligt alt efter materiale og konstruktion. Flydebroen består af en større bro med flere mindre broer placeret vinkelret på i en slags u-form. Bådene ligger mellem de mindre broer (se tegning). Disse flydeelementer/u-bomme er cirka 1 meter brede, mens broen de lægges op til bør være på cirka 2,5-3 meter bred. Hvis man udformer bådpladsen mellem armene (u-formet) præcis, så den passer til bådens bredde, kan en hjælper stå på modsatte side og fungere som modvægt, hvis dette er nødvendigt. Man bevæger sig normalt ikke ud på flydeelementerne med kørestol. I stedet kan en lift på broen hjælpe kørestolsbrugere ned i de små både.

Adgang til bådene med personløfter

Ved hjælp af specielt løfteudstyr kan bevægelseshæmmede hjælpes ned i båden. Løfteudstyret skal være indrettet efter de gældende bestemmelser (Arbejdstilsynets retningslinier for teknisk udstyr til personløft. Læs mere under Arbejdstilsynets At-vejledninger). Især ved sejlads i både, hvor man sidder dybt, er det en fordel for sejlere med dårlig ben - og/eller armfunktion at blive hjulpet ned i båden med en lift. Der findes forskellige udgaver af personlifte til dette formål - nogle fungerer ved hydraulik, andre er håndbetjente.

En typegodkendt personløfter et hjælpemiddel til at få kørestolsbrugere løftet ned i sejlbåden, fotos: Egmont Højskolen

En personløfter kan både placeres på en fast bro, som betjener fritidsbåde og på flydeanlæg/u-bomme, som beskrevet ovenfor, er det også godt at kunne tilbyde en lift. På flydebroer/u-bomme kan liften med fordel placeres for enden af en fast bro, så den kan bruges fra flere sider. Ved flydeanlægget placeres den, så den kan betjenes fra den bro u-bommene ligger op til (se tegning).

En bænk på anlægsbroen

Der skal være plads nok til hjælpere, kørestol og andet udstyr ved kranen. Det kan derfor også være en god idé at placere bænke/siddepladser på broen tæt på området, hvor man går om bord eller løftes ned i bådene. Her kan sejlerne vente på at blive hjulpet i båden eller sidde ned, mens de tager udstyr og tøj på.

I båden - klar til sejltur ved Sejlkubben Køge Bugt

Både og udstyr

Både kan tilpasses og indrettes, så de passer til den enkelte sejlers behov som f.eks. nedsat ben- eller armfunktion. Installering af tekniske hjælpemidler kan lette orientering og kommunikation for synshandicappede sejlere. Mere info om de forskellige bådtyper og udstyr kan fås hos Dansk Sejlunion, DHIF og IFDS (se links i højre spalte).

Klubhus og redskabsskur

Klubhus, havnekontor og restaurant i tilknytning til klubben bør indrettes tilgængeligt. De indendørs arealer bør være opvarmede og være udstyret med handicaptoilet og –bad. Læs mere om Toiletter og Omklædning i Mellemzoner. Nogle sejlklubber har deres sociale opholdsarealer eller caféer på 1. sal – er dette tilfældet, er det vigtigt at sikre adgang til disse områder med elevator. Det er en fordel at placere servicefaciliteterne tæt på broanlægget.

Adgang til lystbådehavn

I forhold til de overordnede adgangsforhold er det en stor hjælp for mange, at en eventuel bom kan åbnes ved direkte betjening fra bilen ved indkørsel til lukkede havneområder. Det er desuden vigtigt at sørge for, at kørebelægningen på adgangsveje og parkering er egnet til kørestole. Læs mere om dette i Adgangsveje og -stier i Mellemzoner.

Handicapparkering til biler bør placeres tæt på servicefaciliteter, broanlæg og handicap-p-pladsen til både. Således har man mulighed for at køre så tæt på som muligt og kan hente ting og skifte tøj ved bilen. Man kan eventuelt muliggøre reservation af parkeringsarealer til disse formål i bestemte tider. Læs mere om udformning af p-pladser under afsnittet Parkering i Mellemzoner.

Orientering og information

Ved store havnearealer kan det være en hjælp for svagtseende og blinde at have mulighed for at orientere sig via taktile kort og infotavler, som kan give et overblik over og en rumlig forståelse for områdets udstrækning og kanter. De fleste havne har oversigtstavler - disse bør derfor udformes, så også mennesker med nedsat syn kan bruge dem.

Har sejlklubben eller havnen/marinaen en hjemmeside, er dette også en god mulighed for at informere om adgangsforholdene på området. På den måde kan man spare sig misforståelser og lange omveje, og brugeren har mulighed for at forberede sig og få et overblik hjemmefra.

Det ville også være oplagt, at tilgængelige servicefunktioners placering på havnen markeres på søkort, så sejlende har direkte mulighed for at planlægge indsejlingen efter det. Læs mere i Information i Mellemzoner.

At arbejde på havnen

I forbindelse med lystbådehavnens indretning bør man have øje for de forskellige arbejdsgange, som foregår i forbindelse med sejlads. Det gælder både det fysiske arbejde med bådene og udstyr, men også i forhold til de arbejdspladser, som opstår i forbindelse med for eksempel restaurant/café og køkken i klubhuset (restaurantforpagter og –personale, havnefoged og assistent). Bestyrelseslokaler og møderum er andre eksempler - de bør indrettes tilgængeligt, så personer med funktionsnedsættelse kan deltage i disse aktiviteter på lige fod med andre. Læs mere om disse emner under Arbejdsrum under Mellemzoner.

Foto: Göteborg-Grötö Segelsällskap