FACILITETER TIL RONING, KAJAK OG KANO

Kenneth Kronborg på Bagsværd sø, foto: Holte Roklub

Roning– lige meget om det er i robåd, kajak eller i kano, er en god måde at kombinere idrætsaktivitet med oplevelsen af at være tæt på naturen. På vandet og i båden har man mulighed for at opleve naturen på tæt hold – trods funktionsnedsættelse. Indretningen af klubfaciliteterne og udformning af broer og andre adgangsveje til vandet er derfor i fokus, når turen ud på vandet skal gøres tilgængelig for alle.

Vigtige punkter ved indretning af faciliteter til roning, kajak og kano

• For at alle kan deltage i aktiviteten på vandet, bør man have forskellige muligheder for og hjælpemidler til at komme ned i båden.
• Brede broer, ramper og flydebroer samt skridhæmmende belægning, gør det sikkert for alle at stige ombord i bådene.
• Bådhal og klubhus bør have niveaufri adgang og kort afstand mellem bådhal og vandet er vigtig.
• Udstyr placeret på sin faste plads, monteres sikkert og uden at være i vejen for passerende.

Planløsning

Alt efter hvilket område anlægget ligger i - ved sø eller hav – i byen eller ude i naturen - bør man sørge for god adgang til selve anlægget (også gerne tæt på offentlig transport), og også internt mellem de forskellige dele af anlægget, som klubhus, bådehal, bådplads og broanlæg. Planløsninger i ét plan er oftest den nemmeste og mest økonomiske måde at sikre niveaufri adgang til anlæg i denne kategori. Vil man placere dele af anlægget på for eksempel første sal eller et andet niveau, er det selvfølgelig vigtigt at give adgang dertil for alle med elevator eller rampe - alt efter niveauforskel.

Det er vigtigt at skabe god sammenhæng mellem indendørs og udendørs faciliteter

Broanlæg

Broer og ramper udformes således, at personer med funktionsnedsættelse kan komme ned i båden. Broerne bør udformes så der er plads til udstyr, kørestole og andre hjælpemidler og til hjælpere ved siden af roeren. En bredde på mindst 3 meter er derfor passende. Bådene kan med fordel anbringes ved en flydebro, da den er mere fleksibel i forhold til skiftende vandstand end en almindelig stationær bro.

Ved roning med outrigger-både bør afstanden mellem bro og vandkant være omkring 15 cm for at riggen kan nå over kanten. Ved kajakroning er afstanden ikke afgørende på samme måde, her kan den godt være op til 25 cm. Har man kun en bro til begge bådtyper, bør man derfor sigte efter en kort afstand mellem vand og bro. Til kajakker kan man også bruge et u-formet broanlæg, som gør det muligt at komme til og støtte fra to sider.

Ramper ned til flydebroer bør tilpasses de lokale vandforhold, således at hældningen ikke bliver for stejl. Det er vigtigt at samlingspunktet mellem rampe og bro udlignes med en fleksibel kort rampe, således at der ikke opstår et trin. Læs mere om udformning af broer og ramper i afsnittet Anlægsbroer og flydebroer under Sejlsportfaciliteter. I sejladsafsnittet beskrives også andre emner, som ligeledes kan være relevante, hvis du interesserer dig for andre vandsportsfaciliteter.

Skridhæmmende overflader

Roere og hjælpere færdes ofte på broer og ramper med tungt udstyr, f.eks. både, eller på krykker. En våd træbro er særdeles glat, hvorfor man bør lægge en skridhæmmende belægning. Det er en god idé at sørge for ekstra skridhæmmende belægning, de steder på broer og ramper, hvor roerne skal ned i bådene. Således kan en roer med for eksempel benprotese stå mere sikkert, mens vedkommende sætter båden ned eller sætter sig ned i den.

Der findes forskellige muligheder – billige og simple løsninger, som fx montering af striber af tagpap. Der findes forskellige typer tagpap, og man bør vælge en der leder vand væk optimalt i forhold til placeringen. Det skal sikres, at materialet sidder helt fast, så man ikke snubler over kanterne. En anden mulighed kan være en skridhæmmende maling eller anden overfladebehandling eller -struktur. Udover disse steder skal selve broen bygges af et slidstærkt og stabilt materiale – det kan være en fast træsort, metal, beton eller plast. Nyere produkter på området er for eksempel planker af kompositmateriale, som produceres med skridsikker overflade. Algevækst kan gøre især træoverflader glatte. Dette skal man tage hensyn til ved valg af materiale og overfladebehandling og man bør rense overfladerne jævnligt.

Et håndtag langs kanten ved bro til kajakroning, foto: Bo Bojsen

Ned i båden

Som nævnt er en flydebro en god løsning til at komme så tæt på vandet som muligt under ombordstigning. Det er for den mere selvhjulpne roer i mange tilfælde nok til at kunne komme ned i båden, evt. med lidt støtte. Roere der er lammet i underkroppen er ofte meget stærke i armene og kan derfor flytte sig selv til en vis grad.

En alternativ løsning kan være at montere en ramme på broen (for eksempel over indhakket, hvis det er et u-formet anlæg), som støtte til at komme ned i og op af båden. Man kan også montere en lille platform med et sæde, som man kan glide ned på og så videre ned i båden. Hvis muligt bør sådanne løsninger placeres på speciel bro til kajakroning, så de ikke er i vejen for outrigger-bådene.

Et håndgreb indarbejdet i broens kant er også en god støtte. Den kan indarbejdes i kanten på vandsiden eller være et håndgreb monteret oven på broen. Sidstnævnte kan samtidig fungere som hjulværn. Denne løsning bør dog ikke anvendes ved broer til outriggere, da grebet vil være i vejen for riggen.

Klubhuse og bådhal

For at også roere med nedsat funktion kan orientere sig og bevæge sig sikkert i og imellem de indendørs og udendørs faciliteter - hvilket ofte er tilfældet med roning og kajaksport - skal klubhuse og bådhaller gøres tilgængelige.

I bådhaller er det derfor vigtigt, at have et godt opbevaringssystem og sørge for at både og pagajer har en fast plads. Af hensyn til blandt andet synshæmmede roere er det en god idé at udstyre gangarealer og indgangspartier med tydelige ledelinjer i form af kontrastfarve og taktil belægning. Det gør det også lettere for alle at styre de lange både, når de skal bæres ud af bådhallen, da man kan bruge markeringerne som hjælpelinjer.

Er der længere vej fra bådhal til vandet, kan transporten af udstyr lettes ved brug af trolleys. Der skal i så fald indarbejdes plads til vognene, så de ikke står i vejen, når de ikke er i brug. En god belysning (ca. 300 lux) er også vigtig i bådhal, som ofte er meget mørke.

Alle rum - derunder også mødelokaler, fællesrum, omklædning-, toilet- og badefaciliteter og en eventuel sauna bør indrettes, så alle kan bruge dem – læs mere om tilgængelig indretning af disse rum i Mellemzoner. De fleste roklubber har motionsrum med romaskiner, som bruges i vintersæsonen. Træningsrum indrettes, så der er god plads imellem maskinerne til at bevæge sig rundt - for eksempel med kørestol. Rummet bør holdes ryddeligt, og man må sørge for, at der ikke ligger ting i vejen – af hensyn til synshæmmede og bevægelseshæmmede brugere, men også i forhold til generel sikkerhed på stedet.

Plads til diverse udstyr – hvad enten det er kajakpolomål eller specielle hjælpemidler til bådene, bør indarbejdes, så der er nok plads til, at alt kan have sin faste plads. Personlige hjælpemidler som for eksempel benproteser og stok skal også have plads. Lockers eller skabe kan derfor også være en god idé – husk i så fald at placere dem, så alle kan nå og at vælge en model, som er let at betjene for alle. Læs mere under Opbevaring i Mellemzoner.

Tænk på omgivelserne

De fysiske forhold ved vandsportanlæg kan være meget forskellige. Omgivelserne kan være alt fra et skrånende, mudret og bevokset naturområde, en strand eller en kajkant i byens havn. I takt med den stigende interesse for blandt andet at bruge byens vand aktivt og reorganisere havnearealerne, bliver flere og flere vandsportfaciliteter opført i bymæssig kontekst. Her må man tage andre hensyn til de ofte hårde overflader og materialer, niveauspring mellem forskellige kajarealer og andre rumlige udfordringer.

Arbejde i roklubben

Vandsportklubber baseres ofte på en del frivilligt arbejde, men lige meget om det er betalt arbejde eller på frivilligt initiativ, så følger der nogle arbejdsgange med til idrætten, som man skal tage hensyn til ved indretningen. Træneren følger ofte aktiviteten fra en følgebåd. Anlægget til den og selve båden skal være indrettet tilgængeligt. Møderum og køkken er også områder, som man skal tænke på i den forbindelse. Tænk også på, at alle faciliteter fra sauna til træningsrum og bådhal skal rengøres og vedligeholdes, så indretningen skal så vidt muligt være overskuelig og logisk, så man kan komme til, uden at skulle flytte tunge ting og udstyr. Læs mere under Arbejdsrum i Mellemzoner.