ATLETIKANLÆG

Racerunning

Atletik for mennesker med nedsat funktion består af spring- kaste- løbe- og kørestolsdicipliner og kræver som udgangspunkt ikke de store hensyn i forhold til normal-atletikken. Dog er der nogle grundlæggende tilgængelighedshensyn, der er vigtige at tænke på, ligesom flere af idrætsgrenene kræver særligt udstyr.

Vigtige punkter ved indretning af atletikanlæg

• Gode adgangsforhold på og omkring banerne skal sikres ved niveaufri adgang, ramper og åbninger.
• Området bør udstyres med god skiltning og tydelige markeringer.
• Belægninger og underlag på banerne bør være egnet i forhold til handicapidrættens behov.
• Indendørs faciliteter skal være tilgængelige og placeres hensigtsmæssigt.
• Tilskuerpladser og overdækket opholdsmulighed skal være til at komme til for alle.

Planløsning

Udformningen og placeringen af selve baneområdet bør sikre gode lydforhold af hensyn til blandt andet udøvere med nedsat syn eller hørelse. Er der forstyrrende støj (eksempelvis trafik) omkring anlægget, bør man afskærme med lydvold eller lignende foranstaltning.

Handicapegnede parkeringspladser bør placeres tæt på selve baneanlægget. Mange udøvere har deres cykler og specialstole med sig i bil, og der bør derfor ikke være lang vej til selve banen, så man ikke er tvunget til at transportere sit udstyr længere end højst nødvendigt. Atletikanlægget bør også ligge i nærheden af offentlig transport.

Selve idrætsområderne bør placeres hensigsmæssigt i forhold til hinanden og områderne bør bindes sammen af et tilgængeligt vej- og stisystem (læs mere i Adgangsveje og Stier i Mellemzoner. Både af hensyn til det sociale aspekt, men også af hensyn til transport af udstyr, bør man undgå at specielle områder (eksempelvis kastegården, hvis den er på græs) er anbragt meget langt væk fra de andre baner. Handicapegnede toilet- og omklædningsfaciliteter placeres tæt på baneområdet. Læs mere om Toiletter og Omklædning i Mellemzoner. Der bør fra baneområdet også være adgang til drikkevand, for eksempel i form af en drikkefontæne.

Indeholder anlægget både opvisningsstadion og opvarmningsstadion, bør disse placeres tæt på hinanden.

Information og skiltning

Hele området bør udstyres med god og tydelig skiltning for at sikre en god orientering. Et godt oversigtskort (evt. taktilt) kan også være en hjælp. Læs mere i Skiltning og Kort i Mellemzoner. Markeringer i belægning (ledelinjer), der viser vej til toilet, omklædning og andre vigtige områder kan desuden støtte orienteringen.

Gode højtalerforhold samt tydelige infotavler til resultatformidling bør supplere hinanden, så alle kan modtage information. Desuden er det muligt at koble resultatmålinger til en direkte registrering på internettet, så man via computer løbende kan følge med i resultaterne.

Adgang til banen

Som udgangspunkt bør der være få eller helst ingen niveauforskelle på hele stadion. Selve atletikbanen bør være tilgængelig ved at overgangene til baneområdet er niveaufrie eller ved at små niveauforskelle ind til banen udlignes med ramper med korrekt udformning. Læs mere om udendørs ramper i Adgangsveje og Stier i Mellemzoner. Man bør sørge for åbninger tilstrækkelig mange steder langs banen, så man som kørestolsbruger ikke skal rundt om hele anlægget, for at komme ind på banen.

Åbninger i hegn og bander skal være brede nok til at man kan passere med brede specialkørestole, evt. med ekstra udstyr på slæb, hjælper ved sin side osv. Åbningerne bruges også til maskiner til pleje af banen, hvorfor de i forvejen bør udføres med en god bredde. Døre og porte i bander og hegn skal være lette at åbne og lukke og ikke for tunge. Er der plads til tilskuerpladser direkte bag hegn eller bande bør afgrænsningen udformes, så kørestolsbrugere har mulighed for at have udsyn til banen. Desuden bør man undgå store græsområder samt stærke stigninger i terræn, som man bliver nødt til at forcere, for at komme hen til sin bane. Læs mere om udformning om udendørs adgangsforhold såsom veje, stier, ramper og hegn under Adgangsveje og -stieri Mellemzoner.

Løbebanen

Løbebanen bruges i forbindelse med handicapidrætten til løb, kørestolsrace og racerunning med de samme distancer som i den øvrige atletikverden. Det er for alle udøvere vigtigt, at banens afgrænsning er markeret tydeligt med godkendt stribe-markering.

Til løb for hørehæmmede bør der være mulighed for at give et visuelt startsignal. Blinde løbere løber normalt med en ledsager, som angiver retningen under løbet.

Ved korte distancer bruges desuden lydudstyr til orientering for løberen. Desuden kan løbere orientere sig via bygninger (læskur osv) placeret langs banen, da lyden bliver kastet hurtigere tilbage når de passerer dem.

Belægningen på løbebanen er oftest en kunststof (tartan)belægning. For at alle kan bruge banen bør den være multianvendelig og have en vis stødabsorberende effekt. Den mest optimale belægning er en såkaldt MONDO -belægning, som er særlig egnet til racerunningcykler- og kørestolsracere, da den er hurtig at køre på (den bruges ved VM og OL). Den kan samtidig også anvendes til almindeligt løb. Fordelen ved MONDO er, at underlaget er hårdere og derfor giver mere energi tilbage, når man sætter af, i forhold til anden kunstofbelægning. Ulempen kan være, at hårdheden kan medføre en lidt større risiko for skader. For køredisciplinerne kan asfaltbaner også bruges, men disse er pga. hårdheden ikke egnede til løb. Løbebanerne bruges også til kørestolsslalom (der er brug for en bane på cirka 15x25 m) – et passende område med asfalt eller beton kan dog også bruges. Det er vigtigt at banen er jævn og plan og med fast belægning.

Til større internationale konkurrencer kan en hensigtsmæssig opbygning af banen være et hovedstadion (med 8 rundbaner) med MONDO-belægning, suppleret af et opvarmningsstadion (eks. 6 rundbaner). Omkring dette kan der evt. lægges en 4 meter bred asfaltbane, som kørestolsracere kunne bruge til træning/opvarmning. Alternativt skulle der i nærområdet være en rundstrækning på god flad asfalt, der alt efter forholdene kan være mellem 400 meter og 2000/3000 meter (og gerne mindst 5 meter bred).

Ind mod atletikbanens midte, er løbebanen oftest afgrænset med en sarg, en ophøjet kant på cirka 5-10 cm, som kan være vanskelig at forcere for kørestolsbrugere. Er sargen høj, bør det være muligt at afmontere stykker af sargen (på cirka 1,20-2 meters bredde) på en nem og hurtig måde, så atleter der er kørestolsbrugere og skal krydse banen, har mulighed for at passere.

Kuglestød fra taburet

Diskoskast i kørestol, Frederiksberg Stadion

Kastegård

Kastediscipliner (kuglestød, spydkast, diskoskast) foregår af hensyn til sikkerheden, i en såkaldt kastegård, som afgrænser feltet med net.

Kastediscipliner indenfor handicapidrætten udføres stående eller i siddende i stol eller på en kastetaburet. Alt efter underlag findes forskellige påspændingsanordninger til at fastgøre stole og taburetter, så de står helt fast. En mulighed er at integrere huller i belægningen med ca. 8 huller i rundkreds om et centrum, hvor kastestolen stilles. Kunststofbelægningen tages op, og det er derefter muligt at sætte karabinhage, reb eller lignende fast.

Er kasteområdet placeret på græs bruges store pløkker til at fæstne snorene der holder kastestolen. Ligger kastegården på en plæne eller andet areal og ikke på selve atletikbanen, er det vigtigt at sørge for gode adgangsveje og sørge for at terrænnet ikke er for stejlt, til at man kan komme frem med kørestol.

Kastestolene bør kunne opbevares tæt på kasteområdet, så man ikke behøver transportere udstyret på lange afstande. Et aflåst depot kan her være en god idé, for de der hovedsageligt træner et sted.

Længde- og højdespringsområde

I et længdespring har blinde og svagtseende markeres afsætfeltet med en lys farve. En tydelig taktil og farveafvigende markering af afsætområdet er nødvendigt ved højdespring. Synshæmmede kan få angivet løberetning og afsæt ved lyd.

Klubhus og andre bygninger i anlægget

Klubhus og andre bygninger ved atletikanlægget indrettes tilgængeligt i forhold til adgangsforhold og indretning, derunder især toilet-, omklædning- og badefaciliteter. Læs mere i Mellemzoner.

Er der styrketræningslokale til rådighed bør dette også indrettes med hensyntagen til personer med funktionsnedsættelse og deres behov. Nogle kørestolsracerer kører eksempelvis på en ruller, som træning, hvor de kan sættte stolen op på en træningsmaskine. Læs evt. også afsnittet Fitnesscenter under Indezoner. Blinde løbere kan også træne på løbebånd udstyret med en sikkerhedssele/klatresele samt en afgrænsning mod siden med elastikbånd, som indikerer kanten.

Petracykel til racerunning

Opbevaring

De forskellige discipliner kræver særligt udstyr – cyklerne og stolene til racerunning og kørestolsrace er dyrt specialfremstillet udstyr, som ved opbevaring bør være let at komme til for brugeren, men sikret mod hærværk og tyveri.

Eksempelvis racerunningstole kan være ret bredde og lange - alt efter udøverens størrelse.

Der skal være mulighed for at have sin almindelige kørestol stående, mens man træner - gerne under tag

Det bør man tage hensyn til i forhold til både opbevaringsplads (især ved stævner hvor der er mange)og også i forhold til døråbninger og passager. Cyklerne er typisk over 1-1,10 m bredde og over 1,5 meter lange.

Mindre redskaber som spyd, kegler mm. bør placeres i en højde så kørestolsbrugere kan nå dem. Kastestole er tunge, hvilket man bør tage hensyn til ved placering i depotrum.

Nogle atleter, især kørestolsracere, har dog deres udstyr med sig hjem, da mange træner flere steder, eller eksempelvis også kører race på landevejen.

Opbevares kørestolsracere, bør der også være plads til reservedele og luftpumpe.

Ophold og tilskuerpladser

Der bør være mulighed for alle at have godt udsyn til banen. Her bør man især sørge for at områder af tilskuerpladserne er tilgængelige for kørestolsbrugere. Læs mere under Tilskuerpladser i Mellemzoner. Er der ikke decideret tribune men bruges området direkte uden for banen bør bander og hegn ikke spærre for udsigten for tilskuere i kørestol. Ofte er en overdækket tribune eneste sted at få ly for regn og vind. Her bør integreres et område, hvor kørestolsbrugere også kan komme ind under taget og hvor man har mulighed for at sætte kørestole, der ikke er i brug, samt andet udstyr. Et tilstrækkelig stort læskur er også en mulighed.

Indendørs atletik

Indendørs atletikbaner

Om vinteren trænes i indendørs atletikhaller. Her bør man samlet set sikre tilgængeligheden, både på banerne og selvfølgelig også i resten af bygningen. Af hensyn til personer der pga. deres funktionsnedsættelse har en lav kroptemperatur, bør der være mulighed for opvarmning af hallen.

Atletikanlægget som arbejdsplads

Af hensyn til trænere, officials og dommere og andre der arbejder på atletikanlægget, bør deres arbejdsrum også være tilgængeligt indrettet. Dommertårn, rum til tidstagning og lignende bør derfor ikke kun være tilgængeligt ved trappe. Er en højere placering nødvendig, må der skabes adgang ved elevator eller på anden måde sikres, at bevægelseshæmmede kan komme til. Er tilskuertribunen udstyret med elevator kan disse funktioner evt. integreres her.