GOLFANLÆG

Golf spilles af mennesker med fysisk handicap på almindelige golfbaner. Her skal Bjarne til at slå ud på Horsens Golfklubs bane

En af attraktionerne ved golfsporten er selve banens udformning og de udfordringer, terrænet giver spillerne. Det gælder derfor om at skabe varierende baner og anlæg med alternative ruter og muligheder for spillere med nedsat funktion, så alle kan være med på alle huller.

Vigtige punkter ved indretning af golfanlæg

• På banen bevæger man sig enten til fods eller med motoriseret/eldrevet køretøj, såsom el-scooter, golfvogn eller paragolfer. Det er derfor først og fremmest disse bevægelsesformer man skal tage hensyn til ved udformning af banen.
• Uden for banen - på stier, veje og i de indendørs faciliteter - bevæger man sig som bevægelseshæmmet også med kørestol – her skal man derfor også tage hensyn til kørestolsbrugerens behov.
• Informationssystemer og automater til fx bolde skal indrettes, så de kan betjenes af alle.
• Træningsfaciliteter og temporære opstillinger (til turneringer) er også en del af anlægget og skal være tilgængeligt anlagt.
• Tilskuere skal have mulighed for at følge med i spillet - også tilskuere med nedsat funktion. Udsigtspunkter bør placeres hensigtsmæssigt i forhold til udsyn og tilgængelig adgang.

Planløsning

Golfanlæg er et sammensat kompleks af udendørs og indendørs faciliteter, som samlet set skal være tilgængeligt. Bygningerne bør ligge på en måde, så faciliteter som for eksempel toiletter og stationer til opladning af vogne, er placeret hensigtsmæssig i forhold til banens forløb. Ved en typisk 18-huls bane placeres hullerne, så man starter spillet ved klubhuset og vender tilbage cirka midt i spillet (hul 9-10) og igen ender ved klubhuset ved sidste hul. Det giver mulighed for at bruge faciliteterne undervejs uden at miste spil-rækkefølgen på banen. Drejer det sig om en bane med et meget stort baneareal, bør man supplere med ekstra toiletfaciliteter, hvor der er længst ind til klubhuset.

Banen

Terræn, beplantning og belægning er det, der skaber forudsætningerne for golfspillet . Banen skal designes således, at man som funktionshæmmet har mulighed for at tage del i alle spillets dele.

På selve banen skal det derfor sikres, at man kan komme rundt med en motoriseret golfvogn eller specialvogn. Man kan ofte nøjes med "grønne" stier, dvs. kørsel på græsset, så man ikke behøver lave deciderede stier og veje. Adgangen mellem banens forskellige elementer som fairways, green og tee-sted skal være udformet, så en vogn kan passere. Det er derfor en god idé at tjekke de tekniske begrænsninger på de køretøjer, man bruger i klubben. Er et område afgrænset med en kant eller forhøjning over et længere stykke, skal man sørge for at lave adgang for golfvogne et eller flere steder på strækningen, så man ikke bliver tvunget ud på store omveje, hvis man ikke er til fods. Shelters og overdækninger på banen skal dimensioneres, så der er plads til at en golfvogn kan være under dem.

Tee-sted og green

Er en del af banen, som for eksempel et tee-sted, placeret svært tilgængeligt på en stejl bakke eller lignende, bør man supplere med en alternativ rute til tee-stedet, fx med en befæstet sti. Nogle steder er tee-steder hævet 10-15 cm for at kunne placere en måtte. Er dette tilfældet, bør tee-stedet udstyres med en rampe med skridsikker belægning og en hældning på max. 1:20, så man kan komme op til tee-stedet med sin vogn.

Shelters skal beskytte mod vejr og vind og være store nok til golfvogne, el-scootere og andre køretøjer

Putning fra en specialstol til golfspillere med nedsat funktion, foto: DGB

Når man skal videre fra tee-stedet, bør man også sikre, at der er tilgængelige ruter til banens andre dele. Nogle steder har man restriktioner for kørsel på greenen, og visse golfklubber har lokale regler på dette område. (Lokale regler er golfregler, som alene gælder på den aktuelle bane. Lokale regler skal godkendes af DGU).

Beplantning

I forbindelse med designet af landskabet og valg af beplantning på golfbanen bør man tænke på specielt udsatte grupper som fx allergikere. Græspollen kan i sagens natur ikke undgås, men træer og buske, som kan give stærke allergiske reaktioner, bør så vidt muligt undgås (el, hassel, birk og bynke). Læs mere om emnet i Udearealer for alle, DS-håndbog 105, 1.1.4 Allergikere.

Tilskuere

Som tilskuer til golfspillet bevæger man sig på andre områder end som spiller. Udsigtspunkter og hvilepladser ved banen skal derfor placeres hensigtsmæssigt, så tilskuerne kan følge med i spillet. Her skal man huske, at tilskuere ikke kun kører med motoriseret vogn, så stederne bør være tilgængelige med manuel kørestol eller være til at nå via en alternativ rute.

Driving range

Træningsfaciliteter som driving range og putting green skal indrettes, så personer med funktionsnedsættelse har adgang til dem. Der bør være niveaufri adgang til områderne, og man kan indrette båsene på driving rangen, så nogle er bredere

og giver kørestolsbrugere bedre bevægelsesfrihed. Er driving rangen eller dele af den placeret på 1. sal eller på et tag, bør der være adgang med elevator til denne del. Det er en fordel, at driving rangen, eller dele af den, er overdækket og udstyret med god belysning. Installering af varmestrålere kan gøre opholdet mere behageligt i de kolde årstider. Automatiske tee-up stationer gør, at man ikke skal bukke sig ned for at placere bolden - og kan derfor være en god løsning til blandt andet bevægelseshæmmede spillere.

Andre træningsfaciliteter og anlæg

Andre træningsenheder som for eksempel golfsimulatorer, som oftest er placeret indendørs, bør monteres med en passende afstand fra gulvet - så alle uanset højde kan bruge anlægget.

Boldautomater ved anlæggene placeres i en højde så alle – også kørestolsbrugere – kan nå, og de bør have et design, som gør det muligt for alle at betjene dem. Når der afholdes turneringer og events, kan det være nødvendigt at supplere anlægget med midlertidige faciliteter som ekstra toiletter, telte, tilskuerpladser og dommerborde. Her skal man også sikre, at de opstillede faciliteter er indrettet tilgængeligt.

Stier og veje i golfanlægget

Stier og veje i de områder af anlægget, som ikke er en del af banen, skal leve op til de almene krav om tilgængelighed. De skal have en dimension, hældning og være bygget i et materiale, som gør det muligt at komme rundt, lige meget om man er gående, i kørestol, i golfvogn eller i specialbygget køretøj. Belægningen skal være fast og ikke blive farlig eller ujævn ved dårligt vejr. Den kan være belagt med asfalt, hårdtstampet grus eller lignende. Stier og veje skal være brede nok til, at personer med forskellige former for køretøj og hjælpemidler kan komme forbi hinanden. Orienteringen for blinde skal sikres ved tydelig markering af stiens bredde og udstrækning. Læs mere om udformning af stier og veje i Adgangsveje og -stier i Mellemzoner.

Parkeringsområde ved golfpladsen

I nogle golfanlæg kan det være et problem at bevæge sig med golfvogn i visse områder uden for banen, f.eks. på parkeringspladsen. For en kørestolsbruger kan det dog være en nødvendighed at kunne skifte fra kørestol til golfvogn eller en golfscooter, elektrisk kørestol eller paragolfer ved bilen. Det er derfor vigtigt at placere parkering for handicappede tæt på anlæggets andre servicesteder, som klubhus, bagdrop, bagskabe og lignende. Det vil ikke kun hjælpe kørestolsbrugere, men også andre bevægelseshæmmede, hvis man indretter det således, at man muliggør adgang til p-område med golfvogn, så man ikke behøver at bære tungt udstyr på en længere strækning. Det kan også være, at specialudstyr skal monteres til golfvogn – det er derfor igen nødvendigt at kunne komme ud til parkeringspladsen eller dele af den med golfvogn. Læs mere om Parkering i Mellemzoner.

Klubhus og Pro-shop

Alle brugere skal føle sig velkomne, så det er nødvendigt at overveje indretningen i golfklubbens indendørs faciliteter. Golfklubber har ofte butik og restaurant eller café tilknyttet, så det er vigtigt at tænke på, at besøgende med forskellig højde eller personer i kørestol skal kunne nå disk og bar. Bagskabe og anden opbevaring skal være placeret i en højde, så man også kan åbne dem, hvis man sidder i kørestol. Læs mere om Opbevaring i Mellemzoner.

Bookingsystemer

Der findes forskellige slags reservationssystemer i golfanlæggene. Det kan være alt fra et stykke papir til mere avancerede telefonsystemer eller booking over nettet. Det er vigtigt at sørge for, at synshæmmede og hørehæmmede har mulighed for at reservere tid. Bookingsystemer, lige meget om de er af manuel eller elektronisk karakter, bør placeres således, at alle kan betjene dem. Læs mere om udformning af brugerbetjente anlæg under Mellemzoner.

Information og orientering

Det styrker tilgængeligheden at sørge for at have forskelligt informationsmateriale om klubben og banen. Det kan f.eks. være en god tilgængelig og informativ hjemmeside, brochurer/pjecer og godt kortmateriale og f.eks. reliefkort af banen, som gør det muligt for blinde spillere at orientere sig på anlægget og planlægge deres spil. Læs mere om informationssystemer Information og i Skiltning og Kort i Mellemzoner.

At arbejde på en golfplads

Er banen, bygningerne og forbindelserne herimellem indrettet efter tilgængelighedskravene, vil golfanlægget også være en godt indrettet arbejdsplads for personer med handicap. Mange behov er i grunden de samme – skal banen plejes, og skal greenkeeperen kunne komme rundt med plæneklipper og andre maskiner, er man også afhængig af gode adgangsforhold. Det samme gælder bygningerne - her skal redskabsrum/skur og andre servicerum være tilgængeligt indrettet. Læs mere under Arbejdsrum.