Sydney Olympic Park
Sydneys olympiske park ligger i området Homebush Bay, 10-15 km vest for det centrale Sydney. Størstedelen af anlægget er bygget til de olympiske og paralympiske lege i år 2000. I dag bruges området på forskellig vis - til større events inden for idræt og kultur samt til messer og konferencer. Samtidig bruges de enkelte idrætsanlæg til hverdagsidræt, men også til træning på eliteniveau. Store parkområder og naturområder tilknyttet parken giver desuden udvidet mulighed for fysisk aktivitet i det fri.
Kort: Sydney Olympic Park
Over 8 mio. besøger parken hvert år, der foregår omkring 5000 events årligt, og cirka 8.500 ansatte arbejder i parken.
Udover at det samlede område bygger på målsætninger om at være bæredygtigt og miljørigtigt, er også tilgængeligheden et vigtigt gennemgående tema for planlægningen af området og de enkelte bygninger. Dette er blevet indarbejdet fra starten, da området blev bygget op til OL og PL, men også i den løbende opgradering og udvikling af området beskrives tilgængelighed for alle som et af hovedmålene.
Parken er tilgængelig med bil samt via tog, bus og færgeforbindelse. Parkens egen togstation ligger centralt placeret på områdets hovedplads/bycentrum og tæt på de største anlæg og vigtige funktioner. Togtransporten fungerer på to niveauer; den daglige transport, samt en mere udvidet service i forbindelse med events i parken. Forskellige foranstaltninger som ekstra personale og hjælpemidler bliver i sådanne situationer brugt til at sikre tilgængeligheden for personer med funktionsnedsættelse.
Togstationen
Togstationen er tilgængeligt indrettet, lift, ramper og trapper supplerer hinanden, der er tydelige taktile ledelinjer og markeringer, bus- og taxiholdeplads er tæt på stationen, og der er handicapegnede siddepladser, toilet, telefon, parkering samt lydanlæg og teleslynge. Informationer formidles auditivt og visuelt.
Ledelinjer fører fra færgen op til busstationen
Ledelinjer, tydelige markeringer og bænke med gelænder ved færgeterminalen
Lokale busser med stop flere forskellige steder i parken servicerer området. De har ofte stoppesteder opkaldt efter bestemt anlæg, eksempelvis ”Aquatic centre”, hvilket giver en nem orientering. Busstoppene er overdækket og giver nok plads til, at en kørestolsbruger kan være der og nok plads foran bussen til bussens rampe.
Busstop langs Olympic Boulevard
Den olympiske park ligger tæt på M4-motorvejen, hvilket sikrer god adgang med bil. Cirka 400 handicapvenlige parkeringspladser er fordelt på forskellige p-anlæg i parken. Det samlede transportsystem suppleres af drop-off områder tæt på faciliteterne og venteområder overdækket til skygge og ly.
Ifølge den nyeste masterplan for området er der desuden planer om et nyt metrostop på West Metro line, hvilket yderligere vil forbedre den trafikale opkobling og dermed adgangen til parken.
De olympiske anlæg er placeret i et område med en masse forskellige parker, pladser og promenader, som også kan anvendes til idrætsaktiviteter. Parkerne er udstyret med løbe, vandre - og cykelruter, græsarealer og befæstede arealer. Udearealer til rekreativ brug er bla. idrætsbaner (basketball eksempelvis), boule- og petanquebaner, udendørs skak, basketballbaner og legepladser.
Stisystem gør hele parken tilgængelig
Hovedvejen i området, Olympic Boulevard er udført så den udligner terrænfaldet i området med en svag hældning. En rampe fører med til parken the Overflow
Udearealerne er bundet sammen med tilgængelige befæstede stianlæg. Niveauforskelle i parken er blevet udlignet med ramper og lette hældninger, så man som kørestolsbruger eller gangbesværet kan komme rundt.
Tilgængelige servicepavilloner i parken
Drikkefontæne
Flere små ældre bygninger er bevaret rundt omkring i parkens rekreative arealer og omdannes gradvis til cafeer, infosteder, kiosker og toiletfaciliteter, som ligeledes indrettes tilgængeligt.
Forskellige overdækninger giver skygge og læ
Tydelig skiltning er placeret rundt omkring i parken.Infostandere langs vejen og på pladserne fortæller om anlæggenes placering, toilet og parkeringsforhold giver overblik. (Oversigtskort af området er desværre ikke taktile, det arbejdes der dog på). Den gennemgående grafik opdateres løbende for at svare til parkens tilgængelighedskrav.
Skiltning
Skilte gør brug af både tekst og symboler og flere skilte som beskriver funktioner, attraktioner i parken eller fortæller noget om tidligere sportsbegivenheder, er udformet taktilt. Hvert idrætsanlæg er markeret med en tydelig info-søjle ud til vejene.
Taktile skilte
Symbol for billetkontor
Parkens hovedattraktioner og de større anlæg er orienteret omkring hovedvejen Olympic Avenue, og omkring den centrale plads foran togstationen og stadiet, hvilket ligeldes letter orienteringen.
Via hjemmeside, brochurer og kort kan man desuden forberede sin færden i området på forhånd.
Sydney Olympic Park Accessibility Guidelines
Bingham-Hall, P. (1999). Olympic Architecture – Building Sydney 2000. Sydney: The Watermark Press
Idrættens Analyseinstitut. (2007). Idrættens største arenaer - fra OL til hverdag. København: Lokale- og Anlægsfonden
SB Specialudgave, IOC/IAKS Award 2003 - Exemplary Sports and Leisure Facilities. IAKS - International Association for Sports and Leisure Facilities