Handicapgrupper

Definitionen på et handicap

Mennesker med handicap beskrives i FN's handicapkonvention vedtaget den 13. december 2006 som personer, der har en langvarig fysisk, mental, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan forhindre deres fulde og effektive deltagelse i samfundslivet på lige fod med andre.

Et menneske bliver altså handicappet på grund af samfundets indretning og barrierer - ikke på grund af sygdom, skade eller diagnose.

For at give et indblik i, hvilke barrierer samfundet rummer for mennesker med nedsat funktion, følger her en oversigt over forskellige former for funktionsnedsættelse.

Kørestolsbrugere

Personer med alvorlig nedsat funktion i ben, muskler eller ryg har brug for en kørestol til at komme rundt. Også nogle personer med en mindre funktionsnedsættelse, som kan gå korte afstande eller med stok, kan have brug for kørestol til længere afstande. Kørestolsbrugere benytter enten en manuel kørestol, en el-dreven kørestol eller en el-scooter. Brug af kørestol betyder, at for eksempel udformningen af belægninger, hældninger og åbninger er vigtige. Kørestolsbrugere har også brug for ekstre plads til at manøvrere på fx toiletter, gange mm. og kan selvfølgelig ikke benytte trapper eller trin.
Desuden skal man tænke på, at kørestolsbrugerens rækkevidde er nedsat, og at øjenhøjden er lavere end hos stående personer. Det har betydning, når man placerer installationer, greb eller automater.
Mange kørestolsbrugere anvender handicapbil med lift på siden eller bag på. Derfor er udformningen af parkerings-, adgangs- og indgangsforhold afgørende.
I mange idrætsgrene for kørestolsbrugere foregår selve idrætsaktiviteten i specielle sportskørestole. Derfor er der behov for plads til opmagasinering af den normale kørestol, mens aktiviteten er i gang.
Flere kørestolsbrugere kan have problemer med at holde på varmen og afkøles hurtigt. Temperaturen i idrætsanlægget er derfor vigtig for, om der er rart at være.

Nedsat gang-, arm- og håndfunktion

Personer med nedsat gang- arm og/eller håndfunktion spænder vidt og omfatter både mennesker, der bruger hjælpemidler som stok, rollator eller elscooter og personer, som har dårlig finmotorik eller mangler en arm eller hånd.
For de gangbesværede gælder det, at de har behov for korte gangafstande, hvilepladser, døre, der er lette at betjene, og støttegreb. De kan også have behov for mulighed for at låne kørestole. Personer med nedsat gangfunktion har problemer med at gå op af trapper og med at gå på et ujævnt underlag.

Mennesker med nedsat arm- og håndfunktion mangler ofte de finmotoriske evner til håndtering og koordinering af bevægelser. De kan normalt ikke åbne tunge døre, trykke på små knapper og kontakter, vride små håndtag på låse og vandhaner, bære bagage osv. De har også problemer med at skulle række langt ind- op- eller ned for at nå ting.
Personer med nedsat arm- og håndfunktion har derfor behov for, at håndtag, greb, tryk- og betjeningsknapper, automater og teknisk udstyr er udformet, så de er lette at betjene.

Synsnedsættelse/blinde

Gruppen af mennesker med synsnedsættelse omfatter personer, der er helt blinde, svagsynede med en større eller kun lille synsrest samt døvblinde. Blinde har svært ved at finde vej i ukendte omgivelser og bruger ofte en mobilitystok til at orientere sig med. De har behov for, at omgivelserne er enkelt og konsekvent indrettet. De kan også have en seende ledsager eller en førerhund med til at hjælpe sig. Blinde kan ikke læse trykt materiale, nogle kan dog læse punktskrift. Skilte med punktskrift eller reliefkort kan være til stor hjælp.
Væsentlige informationer skal også kunne høres. Derfor er det nødvendigt med gode lydforhold uden baggrundsstøj og med kort efterklangstid, for at man kan høre skiftende nuancer i stemmeleje.
Svagsynede har lige som helt blinde behov for, at omgivelserne er enkelt og konsekvent indrettet. Farver, ledelinier, materialevariationer, lyde og lugte kan lette orienteringen. Gode lysforhold og tydelige skilte med gode farvekontraster er af stor betydning for svagsynede. En svagsynet kan have brug for at komme helt tæt på for at kunne læse tekst eller se en genstand. Ligesom for helt blinde er gode lydforhold vigtige.
Døvblindhed er en kombination af nedsat syn og hørelse (se afsnittet om nedsat hørelse).

Nedsat hørelse/døve

Mennesker med hørehandicap kan enten være personer, der er født eller blevet helt døve, personer, der er født eller blevet delvist døve samt personer, der kun har et lille eller moderat høretab (hørehæmmede).

Personer, der er født helt døve har ikke udviklet et normalt talesprog og vil oftest benytte tegnsprog til at kommunikere. En del har ikke et veludviklet skriftsprog og forstår derfor heller ikke dansk i skriftform. Døvblevne har oftest et normalt tale- og skriftsprog, men har problemer med at forstå, hvad folk siger. Nogle kan dog mundaflæse. Hørehæmmede har en vis høreevne i behold, som de udnytter bedst muligt - normalt ved brug af høreapparat. Mennesker med nedsat hørelse har ingen eller kun ringe mulighed for at modtage mundtlig besked og udnytte lydmæssige informationer fra omgivelserne til orientering. De er afhængige af god belysning, logisk visuel skiltning og afskærmning af baggrundsstøj. For hørehæmmede, der anvender høreapparat, er et teleslyngeanlæg en stor hjælp.

Mennesker med psykiske, kognitive eller mentale vanskeligheder

Mange mennesker har nogle funktionsnedsættelser, der gør det svært for dem at forstå information, beskeder og budskaber eller at orientere sig og finde vej. Nogle har angst eller fobier, der handicapper dem, hvis ikke indretningen tager højde for det.
For både udviklingshæmmede, personer med hjerneskade, sindslidende eller kronisk syge gælder det, at de kan have nogle kognitive vanskeligheder - altså problemer med forståelse og hukommelse. Derfor er det vigtigt at indretning, skiltning og information er enkel og tydelig, gerne kontrastfarver og billeder eller piktogrammer. Det hjælper også mennesker, der er ordblinde eller har andre læsevanskeligheder.
En logisk og ensartet indretning, hvor der ikke skiftes rundt på interiør hjælper faste brugere med at orientere sig og forebygger misforståelser og forvirring.
Mennesker med angst eller fobier kan have brug for mindre rum, adskilte omklædningsrum, mulighed for at trække gardiner for spejle eller vinduer.

Astma og allergi

At have allergi eller astma kan i nogle tilfælde give unødvendige begrænsninger i hverdagen. For mange, der er hårdt ramt, kan det være umuligt fx at dyrke idræt, fordi der bruges specielle rengøringsmidler, eller fordi de ikke kan tåle bevoksningen udendørs.
Personer med astma og allergi har behov for hensigtsmæssigt valg af byggematerialer, effektiv udluftning og god ventilation, regelmæssig rensning og skift af filtre til udluftnings- og ventilationssystemer, samt aircondition og varmluftsanlæg. God og grundig rengøring og detaljeret og præcis information om forekomsten af allergener og luftvejsirriterende stoffer er også vigtig.