Rideanlæg
Denne side indeholder eksempler på, hvordan man har tænkt tilgængelighed ind i rideanlæg i både Danmark og i udlandet. Læs i øvrigt afsnittet Rideanlæg i Indezoner for at få konkrete råd og vejledning i, hvordan man gør rideanlæg tilgængelige.
Rideanlæg ved Probstei St. Gerold, Østrig

Her vises en løsning, hvor åbning med skydedøre giver direkte udgang til den udendørs ridebane fra selve ridehallen.
Facaden har et let og luftigt udtryk. Man bør ved brug af glas i facaderne dog sikre sig, at der ikke opstår forstyrrende spejlinger, som kan forskrække rytter eller hest.
Hospital for Produktionsdyr og Heste, Høje Tåstrup


Staldbyggeriet er udformet med shedtage, som lader dagslyset passere gennem nordvendte vinduer. Vinduerne er udstyret med translucente polycarbonatplader.
Dette er med til at skabe gode og behagelige lysforhold i byggeriet - både for mennesker og dyr.
Ridecenter Albertslund



På kanten i åbningen er der monteret en plade med en skridhæmmende belægning. Den fjernes, når dørene skal lukkes.
Et andet sted i barrieren er der ligeledes en åbning med opklappelig dør, som kan bruges af mere selvhjulpne ryttere, som ikke har brug for liften. En løs kasse, som man kan se her, er et godt supplement.
