udezoner mellemzoner idrætsgrene inspiration basisviden indezoner

Lys

Lyset er en vigtig faktor i indretningen af idrætsanlæg, foto: Lokale- og Anlægsfonden

Behov og funktioner

Tilstrækkeligt og hensigtsmæssigt dags- og kunstlys er, udover at bidrage til en behagelig rumoplevelse, nødvendigt for at sikre god orientering og sikkerhed. For døve og hørehæmmede, der primært orienterer sig via synssansen, spiller lysforhold en afgørende rolle. Det gælder både i forhold til orientering, men også i forhold til kommunikation vha. mundaflæsning. Svagsynede har også brug for god belysning, for at de kan udnytte deres synrest bedst muligt.
 
For gangbesværede og andre med bevægelseshandicap er det ligeledes afgørende, at deres omgivelser er belyst tilstrækkeligt, så de har mulighed for at se ujævnheder eller forhindringer. Ældre personer har desuden generelt behov for 3-4 gange så meget lys som yngre.
 
Forskellige materialer kan bidrage til en facade som afskærmer direkte solreflekser

Blændfrihed og reflektans

Lys må ikke være blændende - for skarpt eller for direkte lys eller for stor kontrast mellem lys og mørke kan virke blændende. Vinduer skal derfor udstyres med mulighed for afskærmning (gardiner, persienner eller integreret i facaden).
 
Udover lysstyrken (som måles og angives i lux), er det faktorer som de farvegengivende egenskaber, blændfrihed, belysningsretning, armatur og lyskilde der har indflydelse på lysforholdene. God orientering kræver en jævn og blændfri belysning. Det gælder alle anlæggets rum – selve idrætsrummet, ophold-, service og arbejdslokaler samt adgangsveje og gangarealer. Man kan med belysningen desuden markere bestemte funktioner og bygningsdele og dermed skabe orienteringspunkter der leder en igennem bygningen. Lys og skygge kan således anvendes bevidst som orienteringshjælp f.eks. som ledelys i gangarealer.
 
Naturligt lysindfald i gangareal, foto: Palle Skov
Vigtige områder i bygningen skal være særlig godt belyst, for at svagsynede kan finde frem til dem. Indgangspartier, informationsskranker, skilte og orienteringstavler og -kort bør derfor belyses ekstra godt. Dette gælder også kryds og retningsskift i forbindelse med gange og adgangsveje samt trapper, ramper og elevatorer, samt andre vigtige funktioner. Forhindringer og faremomenter, eksempelvis søjler i gangarealer eller niveauspring, bør også markeres med særlig god belysning.
 

Kunstigt lys

Ved kunstlys er det vigtigt, at lyset er tilpasset den givne funktion. Armaturer bør placeres og udformes, så de ikke forstyrrer, giver skygger eller blænder. Justering af lysstyrke via lysdæmper kan være en god måde at tilpasse lyset til de individuelle behov. Læs mere om krav til belysning i anvisningerne og håndbøgerne som er nævnt i højre spalte.
 

Dagslys

Man bør indrette bygningen, så man kan udnytte dagslyset bedst muligt. Man bør kunne afskærme direkte sollys. Vinduers placering er afgørende for, hvordan lyset fordeler sig. Højt placerede vinduer og ovenlys kan være en god måde at belyse for eksempel en idrætshal. Valg af bestemte materialer, såsom translucente materialer kan give et mere diffust lys, hvis dette ønskes. Man bør ved udformning af facader og loft sørge for at konstruktioner og materialer ikke kaster for mange forstyrrende skygger i rummet.

Naturligt lysindfald er med til at give et behageligt miljø.

 

 

Yderligere anbefalinger


Lys:


Krav og vejledninger

Bygningsreglement BR08, 6. Indeklima, 6.5 Lysforhold

Bygningsreglement BR08, 2. Bebyggelsesregulerende bestemmelser, 2.6 De ubebyggede arealer, 2.6.3 Adgangs- og tilkørselsarealer

Bygningsreglement BR08, 3. Bygningers indretning, 3.2 Adgangsforhold / Tilgængelighed 3.2.2 Fælles adgangsveje

Tjeklister

 
SBI's vejledning: Lys, farver og kontraster
 

Supplerende anbefalinger

SBI-anvisning 216 til Bygningsreglement BR08, 6. Indeklima, 6.5 Lysforhold

SBI-anvisning 216 til Bygningsreglement BR08, 2. Bebyggelsesregulerende bestemmelser, 2.6 De ubebyggede arealer, 2.6.3 Adgangs- og tilkørselsarealer

SBI-anvisning 216 til Bygningsreglement BR08, 3. Bygningers indretning, 3.2 Adgangsforhold / Tilgængelighed, 3.2.2 Fælles adgangsveje

Tilgængelighed i detaljen – Håndbog om blinde og svagsynedes behov for indretning i det indre og ydre miljø, Dansk Blindesamfund , 1999, 2.6 Lys, 3.2.6.5 Lys i rum, 4.1.1.3 Belysning, 4.1.2.2 Belysning af indgangsparti.

Tilgængelighed for alle, DS-håndbog 3028, Dansk Standard 2001, 4.2.5 Belysning, 4.4.13 belysning.

Udearealer for alle - Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden, DS-håndbog 105, Dansk Standard 1995, 1.2.4 Belysning.
 
By og Byg Anvisning 203: Beregning af dagslys i bygninger, 2003.

SBi-anvisning 219: Dagslys i rum og bygninger, 2008.

Dansk standard håndbøger:

DS/EN 12193:2000 Lys og belysning. Idrætsbelysning.

DS 707:2000 Idrætsbelysning. Halvcylindrisk belysningsstyrke.

DS 700:2005 Kunstig belysning i arbejdslokaler.

For krav i forbindelse til Arbejdspladser henvises til Arbejdstilsynets krav og vejledninger.

For belysning i forbindelse med udearealer, som er omfattet af Færdselsloven henvises til Vejdirektoratets Vejregler.
 

Links

Læs også mere om lys på Dansk Center for Lys’ hjemmeside.

Læs mere på om blinde og svagsynedes behov i forhold til lys på Dansk Blindesamfunds hjemmeside.